Robotter behøver ikke ligne mennesker for at være nyttige. Flere forskningsmiljøer og virksomheder arbejder i stedet med robotdyr, der efterligner alt fra kakerlakker og myrer til sæler, hunde og bier. Fælles for dem er, at de er bygget til opgaver, hvor klassiske maskiner eller levende dyr kan have svært ved at slå til.
Det handler ikke kun om underholdning. Ifølge kildens gennemgang bliver robotdyr udviklet til redningsarbejde, inspektion, forskning og pleje. De er udstyret med sensorer, motorer, højttalere og processorer, og flere af dem kan styres via apps eller fjernbetjening.
Det gør dem til mere end batteridrevne kæledyr. Nogle kan reagere på berøring, genkende navne og vise simple følelseslignende reaktioner. Andre er bygget til at arbejde i farlige miljøer, hvor mennesker ikke kan komme frem.
Kakerlakker og myrer til steder, mennesker ikke kan nå
Et af de mest opsigtsvækkende eksempler i kilden kommer fra Nanyang Technological University i Singapore. Her har et forskerhold udviklet en Madagascar-kakerlak som cyborg med en lille rygsæk, der rummer mikrocomputer, sensorer til farlige gasser og et infrarødt kamera med termisk funktion.
Formålet er at bruge insektet i katastrofeområder. Kakerlakker kan bevæge sig hurtigt gennem små sprækker i murbrokker, og derfor kan de i princippet bruges til at lede efter mennesker under sammenstyrtede bygninger. Bevægelsen styres med elektroder og en mikrochip, så operatøren kan få insektet til at dreje eller løbe fremad.
Kilden oplyser, at én kakerlak kan undersøge et område på op til 100 kvadratmeter. Men løsningen har også en klar begrænsning: Der skal bruges omkring 500 af dem og lige så mange operatører for at gennemgå en stor bygning fuldt ud. Og selv hvis robotten finder et menneske, er det stadig redningsfolk, der må stå for selve redningen.
Stanford University har ifølge kilden udviklet mekaniske myrer, som kan flytte belastninger på op til 2.000 gange deres egen vægt. Fire af de små robotter skal kunne transportere en voksen person, mens større grupper kan løfte tunge materialer som betonplader eller armeringsjern.
Den store bæreevne skyldes blandt andet et pote-design inspireret af gekkoer. Til gengæld kræver systemet meget energi, og derfor bruges myrerne i industrielle miljøer med kabeltilslutning som trækkøretøjer.
KAIST i Sydkorea nævnes også som et af de forskningscentre, der arbejder med mikrorobotter inspireret af biller og andre insekter. Pointen i kilden er, at de små robotter ikke kun er tekniske kuriositeter, men bliver udviklet til praktiske og i nogle tilfælde humanitære formål.
Slanger, krabber og falke med meget konkrete opgaver
Robotdyr bliver også udviklet til vedligeholdelse og inspektion. Norske udviklere har ifølge kilden skabt en fem meter lang robotslange til undervandsservice på olieledninger. Den kan inspicere rør, sende billeder tilbage og reparere fejl, hvis den finder dem.
Slangen har manipulatorer i begge ender og kan blandt andet udskifte ventiler og rense aflejringer i rør. Kilden oplyser, at den kan arbejde på dybder ned til 500 meter i op til seks måneder og lade op ved særlige stationer.
Et andet eksempel kommer fra University of California, Berkeley, hvor ingeniører har udviklet en robotkrabbe til underjordisk udforskning. Med stofskovle på kløerne kan den grave sig ned, tage prøver og analysere jord. Den kan ifølge kilden bruges i byggeri, landbrug og til at opdage forurening, og forskere arbejder på at få den til at grave dybere.
I luften er der også plads til robotdyr. Ved University of Groningen i Holland er der udviklet mekaniske falke, som allerede bruges i Canada og Tyskland til at skræmme fugle væk fra landingsbaner. Ideen er at mindske risikoen for sammenstød mellem fugle og fly.
Ifølge kilden virker de bedre end lydkanoner, fordi fuglene vænner sig til støj, mens en robotfalk udnytter deres naturlige frygt for rovdyr. Den efterligner ikke bare et rovdyr, men kan også forfølge levende fugle.
Harvard University nævnes desuden som udvikler af en robotbi på størrelse med et knappenålshoved. Den kan flyve, svømme og dykke og bruger solbatterier. Kilden beskriver dens egentlige formål som rekognoscering, hvor sensorer efterligner insektets syn og antenner og sender et tredimensionelt billede til operatøren.
Fra plejehjem til stuen som kunstige kæledyr
Ikke alle robotdyr er bygget til katastrofer eller industri. En stor del af udviklingen handler om omsorg og selskab. Kilden peger på, at kontakt med dyr kan mindske stress og uro, men at levende dyr kræver pasning og ofte ikke er tilladt på hospitaler eller plejehjem.
Her kommer robotdyr ind som et alternativ. Ifølge kilden har forskere i New Zealand vist, at samvær med dem kan være lige så gavnligt som samvær med rigtige dyr. Fordelen er, at de ikke kræver mad eller lufteture, ikke giver allergi og opfører sig forudsigeligt.
Joy for All laver realistiske katte og hunde med blød pels, som kan blinke, reagere på berøring og falde i søvn i mørke. Forskere ved Brown University har ifølge kilden arbejdet på software, der kan gøre dem til hjælpere for ældre, blandt andet ved at minde om medicin og hjælpe med at finde briller eller nøgler.
Tomobots hund Jenny er udviklet til ældre og børn med autisme. Den går ikke rundt, så den ikke bliver en faldrisiko, men den kan registrere berøring, reagere på kommandoer, logre, klynke og snorke i søvne. Kilden oplyser, at den har 50 sensorer, 10 motorer og mikrofoner samt en app til indstillinger.
Et andet kendt eksempel er PARO, en robotsæl fra Japan, som ifølge kilden står i Guinness Rekordbog som den mest terapeutiske robot af sin slags. Den reagerer på berøring, genkender sit navn og ændrer adfærd alt efter, hvordan den bliver behandlet.
Sonys robot-hund Aibo nævnes også som et avanceret eksempel med kamera, sensorer og 22 bevægelsesakser. Den kunne lege, gø ad fremmede, patruljere og sende billeder til ejeren. Men kilden oplyser samtidig, at Sony stoppede salget af Aibo i juni i år, hvilket peger på, at forbrugermarkedet for denne type robotter stadig kan være svært.
Samlet tegner kilden et billede af robotdyr som en teknologi med flere spor. Nogle er skabt til redning, inspektion og forskning i miljøer, hvor mennesker har svært ved at arbejde. Andre er udviklet som hjælpemidler i pleje og terapi. Fælles er, at de forsøger at udnytte egenskaber fra dyr – små kroppe, smidige bevægelser eller tryghedsskabende adfærd – i en teknologisk form.