Når et satellitselskab begynder at bygge sin egen raket, siger det noget om, hvor presset opsendelsesmarkedet er. Det skriver Ars Technica i en gennemgang af AST SpaceMobiles nye raketplaner.
Ifølge mediet peger erfaringerne fra branchen på, at det normalt tager fem til ni år fra en raket bliver annonceret offentligt, til den første opsendelse når kredsløb om Jorden. Det gælder især for mellemstore og tunge raketter – altså raketter, der kan løfte større nyttelast som satellitter.
Det sætter forventningerne i perspektiv for nye projekter som Blacklift og Big Iron, som begge er større end SpaceX’ Falcon 9 var i sin første udgave.
SpaceX er undtagelsen, ikke reglen
Ars Technica fremhæver SpaceX som den hurtigste kommercielle udvikler i feltet. Falcon 9 nåede kredsløb efter 4,7 års udvikling, efter at selskabet annoncerede planerne i 2005.
Men sammenligningen har sine forbehold. SpaceX havde allerede flere års drift bag sig, erfaring med Merlin-motoren og var tæt på den første opsendelse af den mindre Falcon 1-raket. Samtidig havde Falcon 9 i sin første version en løftekapacitet på omkring 10 ton.
Siden 2015 har flere amerikanske selskaber annonceret mellemstore eller tunge raketter, blandt andre United Launch Alliance med Vulcan, Rocket Lab med Neutron, Relativity Space med Terran R, Firefly/Northrop Grumman med Eclipse og Stoke Space med Nova.
Kun én af de nye raketter er nået i kredsløb
Af de nævnte projekter er det kun Vulcan, der faktisk er nået i kredsløb, skriver Ars Technica. Det tog 8,7 år, selv om raketten blev udviklet af et hold med stor erfaring.
Mediet skriver også, at Vulcan samlet havde omkring 2 milliarder dollar i føderal støtte på tværs af sine leverandører. Pointen er, at selv erfarne aktører med betydelig støtte bruger lang tid på at få en ny raket klar.
Det er også værd at bemærke, at flere af selskaberne enten begyndte med mindre raketter eller havde anden relevant erfaring, før de gik i gang med større projekter.
AST SpaceMobile køber sig til motorer og hjælp
AST SpaceMobiles modargument er ifølge Ars Technica, at selskabet ikke starter helt fra bunden. Fredag oplyste selskabet, at det har indgået en aftale med Firefly.
Aftalen betyder, at Firefly skal levere motorer til de første tre Blacklift-raketter, yde ingeniørbistand i en periode på tre år og overdrage en permanent licens til at fremstille Miranda-motoren og vakuumversionen Vira.
Ni Miranda-motorer skal drive første trin på Blacklift. Det kan forkorte noget af vejen, men ændrer ikke ved, at historikken for nye raketter i denne klasse peger på lange udviklingsforløb.