Københavns Universitet vil bruge 110 millioner kroner på kunstig intelligens, men satsningen bliver ikke mødt med begejstring alle steder på universitetet. Blandt ansatte og studerende er der ifølge Version2 markant kritik af planerne.
En del af universitetets AI-mission er, at KU vil udvikle sin egen sprogmodel. En sprogmodel er den type AI, der kan forstå og skrive tekst, som man kender det fra for eksempel chatbots.
Den nye AI-chef på Københavns Universitet, Morten Axel Pedersen, lægger ikke skjul på, hvor stor han mener forandringen bliver. Han siger: »Den samfundsmæssige og teknologiske forandring, som AI vil medføre, er på linje med den industrielle revolution.«
AI ses som en grundlæggende forandring
Ifølge Version2 beskriver Morten Axel Pedersen kunstig intelligens som noget, der vil ændre alting. Han kalder udviklingen irreversibel, altså noget der ikke kan rulles tilbage.
Det er også baggrunden for, at universitetet nu afsætter 110 millioner kroner til området. Satsningen handler ikke kun om at tage eksisterende værktøjer i brug, men også om at bygge noget selv.
Netop den ambition har dog udløst debat internt på universitetet, hvor ikke alle ser lige positivt på udviklingen.
Kritik fra ansatte og studerende
Kritikken går ifølge Version2 på, at AI-satsningen kan få negative konsekvenser. I artiklens overskrift bliver modstanden blandt andet beskrevet med ordene »Kognitivt sløvende«.
Det peger på en bekymring for, om kunstig intelligens kan gøre brugere mindre selvstændige i deres tænkning og arbejde. Hvor bred kritikken er, fremgår ikke af det tilgængelige uddrag.
Debatten på Københavns Universitet ser dermed ud til at handle om mere end ny teknologi. Den handler også om, hvilken rolle AI skal have i undervisning, forskning og dagligt arbejde fremover.