Meta vil gøre kunstig intelligens mere håndgribelig med Muse Charm – et lille gadget med skærm og AI-assistent, som kan bæres med rundt lidt som en moderne Tamagotchi. Men en skribent har allerede prøvet idéen af på egen hånd ved at bygge sin egen version med et billigt udviklersæt fra Kina.
Projektet beskrives som en slags hjemmelavet Muse Charm, bygget på en Waveshare ESP32-S3 1.75C til 50 dollar. Ifølge skribenten ligner enheden Metas koncept ret meget og er samtidig blandt de enheder, Meta selv peger på, hvis man vil bygge et såkaldt “Muse Gadget” – altså hardware, der kan kobles direkte til selskabets Muse AI-cloud via open source-kode og tokens.
Det gør historien interessant, fordi den viser, hvad der allerede er muligt med forholdsvis billig hardware og AI-værktøjer – men også hvor meget ekstra arbejde der stadig skal til, før sådan en enhed føles færdig som produkt.
Startede som et ret begrænset AI-gadget
Den første oplevelse var ifølge skribenten ikke imponerende. Opsætningen var forholdsvis enkel: Enheden blev koblet til en pc, Meta-koden fra GitHub blev brugt, og gadgeten blev parret med Muse-appen på telefonen.
Men derefter opstod problemerne. Muse opfattede i starten lyd som noget, der skulle transskriberes, i stedet for egentlige kommandoer. Og selv efter det blev rettet, var svarene langsomme. Enheden læste heller ikke svarene højt, og skærmen viste kun få ord ad gangen, så det var svært at følge med uden også at tage telefonen frem.
Meta-versionen havde desuden kun én avatar, som mest sad stille på skærmen. Den fandt heller ikke automatisk smart home-enheder, sådan som for eksempel Amazon Echo og Google Home typisk gør. Og selv om Meta-ingeniørerne Anant Narayanan og Jeremy Payne havde lavet en eksempel-app til videostreaming fra telefonens kamera, manglede der en fjernudløserknap, så funktionen var begrænset i praksis.
AI hjalp med at bygge funktionerne på plads
Det ændrede sig, da skribenten begyndte at bruge Claude Code til at omskrive og udvide funktionerne. Ifølge teksten krævede det blot, at enheden igen blev koblet til pc’en, hvorefter de ønskede ændringer kunne beskrives i almindeligt sprog.
Da det var svært at læse og høre Muse-svarene, byggede Claude en side med samtalehistorik, så man kunne swipe og læse tidligere svar. Derudover blev en britisk AI-stemme fra ElevenLabs koblet på, så enheden kunne læse svarene højt.
Claude blev også brugt til at tilføje en fjernudløser til telefonkameraet, så billeder kunne tages på afstand med live-preview. Der kom også en Bluetooth-baseret kameravisning i lav kvalitet, så funktionen ikke kun virkede på hjemmets wi-fi. Skribenten fik desuden lavet flere avatarer og et minispil inspireret af Tamagotchi, hvor figurerne skulle have mad, leg, søvn og bad.
Spændende idé – men stadig mange forbehold
Projektet blev løbende udvidet med flere detaljer. Blandt andet blev der tilføjet flere niveauer af sult, kedsomhed og snavs, så det virtuelle kæledyr blev mere levende. Der kom også en løsning på et praktisk problem, hvor push-to-talk-knappen nogle gange blev sluppet for hurtigt. Her blev systemet ændret, så kun lydklip på over ét sekund blev sendt videre.
Skribenten fik endda lavet en rigtig urskive med tre visere, så gadgeten også fungerede som lommeur. Og der blev installeret en videoplayer, som kunne afspille klip af Mark Zuckerberg, der præsenterer Muse Charm.
Men der er også klare advarsler i historien. Skribenten understreger, at vedkommende ikke har erfaring med kodning og derfor ikke ved, om koden er god eller sikker. Derudover er der en tydelig skepsis over for både Meta og Muse-systemet, blandt andet fordi en anden anmelder ifølge teksten har oplevet, at en hjemmeadresse blev lækket. Derfor blev enheden fra starten lagt på gæste-wi-fi som en sikkerhedsforanstaltning.
Konklusionen er ikke, at den hjemmelavede løsning er bedre end Metas kommende produkt. Tværtimod står det åbent, hvor brugbar den rigtige Muse Charm bliver, når den udkommer. Men historien peger på noget centralt: Hvis idéen med sådan et AI-gadget bare er at gøre det samme som en telefon, er gevinsten begrænset. Hvis pointen derimod er, at hardwaren kan programmeres frit og bruges til noget helt andet end mobilen i lommen, så bliver den langt mere interessant.
Det store spørgsmål er derfor, om Muse Charm bliver et åbent og fleksibelt gadget for folk, der vil bygge videre selv – eller om de mest nysgerrige brugere i virkeligheden vil være bedre tjent med et udviklersæt som det, skribenten brugte.