Journalisten Paris Marx har skrevet bogen Hyperscale, hvor han kigger ind i datacentrene og forklarer, hvordan computerinfrastruktur, der går flere årtier tilbage, pludselig er blevet et politisk minefelt. Han har fortalt om bogen og om sine synspunkter til TechCrunch.
Timingen er ikke tilfældig. Modstanden mod datacentre ser ud til at have været en af drivkræfterne bag den store blå bølge ved de seneste midtvejsvalg i USA, og debatten ventes at fortsætte, nu hvor demokraterne får mere regeringsmagt.
Hvorfor datacentre rammer så hårdt
Marx beskriver udbygningen af datacentre som „fundamentally unsustainable”, altså fundamentalt ubæredygtig. Han mener, at den er helt på kant med en beboelig klode, både fordi anlæggene kræver meget strøm og vand, og fordi antallet af nye anlæg er så stort.
Det er netop det lokale, der gør forskellen. Marx peger på, at et datacenter i nabolaget kan mærkes i livskvaliteten, i elregningen, i adgangen til vand og i støjen fra kølesystemerne på taget. Han understreger, at det gælder uanset politisk side.
Irland er et eksempel. Ifølge en rapport, Marx henviser til, bruger datacentre nu over 20 procent af landets elektricitet. Netoperatøren lagde i 2022 et stop for nye nettilslutninger til datacentre i Dublin-området. Også i The Dalles i Oregon har sagen fyldt. Da en journalist bad byen om oplysninger om Googles vandforbrug, endte han med at blive mødt med en retssag. Da tallene kom frem omkring et år senere, viste det sig, at Google brugte 29 procent af byens vand.
Techvirksomhedernes svar
Microsoft, Amazon og OpenAI har talt om en forpligtelse til ikke længere at bruge fortrolighedsaftaler, NDA’er, i forhandlingerne med lokale myndigheder. Marx mener ikke, at det gør stor forskel, men han synes, at det er godt, at det bliver lettere at få indsigt i projekterne.
Virksomhederne har også foreslået at betale mere af elinfrastrukturen. Marx gør opmærksom på, at de lukkede systemer kræver mere strøm til at holde vandet køligt, og at det sjældent nævnes, når de præsenteres som alternativ. Der er desuden kølevæske og kemikalier i systemerne, og flere lokalsamfund er bekymrede for, at de kan sive ud i drikkevandet.
Marx peger også på, at virksomhederne har flyttet fokus fra energi til vand, hvor de henviser til nationale tal for landbrug og golfbaner. Han mener, at problemet er lokalt, fordi nogle områder allerede har stor vandmangel.
Ud over datacentrene
Marx mener, at datacentrene blot er den mest synlige del af en bredere vrede mod techbranchen. Han nævner modstanden mod Flock-kameraerne i USA, Metas smartbriller og Waymos selvkørende biler. Det fysiske er ifølge ham nemmere at mærke og at gøre modstand imod, end en app man kan slette fra telefonen.
Han efterlyser også en anden retning for teknologien, blandt andet mere offentlig teknologiudvikling, som han ser begyndende tendenser til i Europa.
