Antropic har dokumenteret betydelige ændringer i sammensætningen og arbejdsmåden på virksomheden over det seneste år. En rapport, som AI-virksomheden offentliggjorde fredag, viser, at færre juniorer bliver ansat, samtidig med at mødetiden er steget markant.
Andelen af junioransatte i tekniske afdelinger er faldet fra 21 til 14 procent siden begyndelsen af 2025. Blandt nytilansatte i tekniske roller er faldet endnu mere dramatisk – fra 27 til 9 procent. Anthropic mener, at udviklingerne på virksomheden kan give indsigt i, hvordan AI fremadrettet vil påvirke arbejdsorganisering, ansættelser og efterspørgsel efter arbejdskraft på tværs af økonomien.
Tekniske teams udgør samtidig en mindre del af den samlede arbejdsstyrke – faldet fra 61 til 56 procent. Anthropic tilskriver dette både naturlig udvidelse af forretningsfunktioner, efterhånden som virksomheden vokser, og det faktum, at kodningsværktøjer i stigende grad gør det muligt for ikke-tekniske medarbejdere at udvikle software selv.
Møder og ‘babysitting’ med AI
Mødetiden er steget 20 procent pr. medarbejder sammenlignet med et år tidligere – for tekniske bidragydere er stigningen 16 procent. Anthropic forklarer dette med betydningen af ‘human trust and accountability’, hvor medarbejdere gentagne gange har beskrevet ansigt-til-ansigt-koordination som uundværlig.
En medarbejder beskrev kulturen som
