At sende en AI-agent ud for at handle for dig minder mest af alt om at sende en bekymret teenager på indkøb. Agenten skal have snirklet og præcis instruks, møder konstant tekniske problemer, og kommer tilbage med løsninger der ikke helt matcher det, du bad om. Teknisk set løste agenten opgaven, bare ikke præcis den rigtige på den måde, du ville have gjort det selv.
Meta, Google, OpenAI og andre har alle introduceret deres version af AI-agenter til indkøb – værktøjer der ifølge demoerne kan booke flybilletter og hotelværelser, browsere i milliarder af produkter og sikre billetter til sportskampe på en brugers vegne. Men som AI-virksomhederne og deres brugere opdager, kræver indkøb først og fremmest, at den anden part er villig til at sælge.
Det mest iøjnefaldende eksempel på en detailhandler, der siger nej til AI-agenter, er Amazon. Handelsgiganten sagsøgte Perplexity og påstod, at AI-firmaet ignorerede anmodninger om at lukke sin agent ned på platformen. For nylig blokerede Amazon også Metas Muse-agent. E-commerce-sider er ikke alene: JPMorgan Chase-chef Jamie Dimon erklærede, at banken ikke tillader tredjeparts-agenter at få adgang til konti, fordi det var “for risikofyldt” for kunder og virksomhed. Nogle brugere rapporterer, at de ikke kan bruge agenter til at booke rejser hos leverandører som Delta og Amtrak. AI-agenter kan også blive fanget i almindelige bot-blokkeringssystemer, hvilket betyder, at selv hvis et site ikke har et totalt forbud, kan eksisterende brandsystemer gøre agenten uforudsigelig – og dermed mindre brugbar til de opgaver, som tech-virksomheder markedsfører som fremtiden.
Uregelmæssig adgang til butikkerne
Selv uden hårde blokkeringer er agenternes adgang til detailhandlere ujævn. Da jeg instruerede Muse om at søge efter en bestemt ansigtsfeuchtighedscreme, blev den fanget af Targets bot-check en dag, men kunne komme gennem dagen efter. Da jeg søgte efter granola-barers bedste pris, foreslog Muse en angivelse fra en dagligvarehandel, der ikke sender til min adresse. Ved søgningen efter madrasbedser under en bestemt pris blev Muse igen blokeret af Target, selvom agenten havde kunnet trække information fra siden bare få minutter før.
Target-talsmand Loni Monroe forklarede til The Verge, at hvor succesfuld en agent er ved at få adgang til et site, kan afhænge af, hvordan den gik til opgaven, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er på plads. Agenter kan muligvis få adgang til en del af webstedet men ikke en anden, som en måde at beskytte kundedata og shoppingoplevelsen på. Derudover sagde Monroe, at Target har sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer uautoriserede agenter og bots i at få adgang til kundekonti og påbegynde transaktioner på vegne af en menneske.
Fraværet af Amazon-muligheder inden for agenter er også umuligt at ignorere. Når jeg instruerede Muse om at finde den bedste pris per granola-bar, tilbød den muligheder fra Sams Club, Walmart og Costco – men med et stort forbehold: Amazon kunne muligvis have haft den laveste pris, men det var hardblokeret fra browsing, så Muse kunne ikke bekræfte det. Imellem at vente på svar, dirigere Muse til at søge på flere sider og præcisere, at en vest-baseret forhandler ikke sender til New York, ville det sandsynligvis have været hurtigere at søge selv.
Amazonas dobbelte standard
Det forklarer, hvorfor agentic AI-virksomheder virkelig gerne vil have Amazon med – og hvorfor Amazon er så heftig beskyttende over for, hvordan kunder handler på dens platform. Det er ikke, at Amazon er imod robotter, der handler i stedet for mennesker. Virksomheden har sin egen on-platform agentic shopping-funktion, der overvåger priser, automatisk genbestiller varer og køber produkter baseret på regler, som mennesker sætter. En anden funktion, der bruger en agent til at købe produkter fra andre sites uden at forlade Amazon, gjorde mindre virksomheder vrede, der siger, de ikke gav samtykke til at få deres butiksfacader skrabet og vist på Amazon.
Amazons talsmand Maxine Tagay bekræftede, at virksomheden “anmodede Meta om at fjerne Amazon” fra Muse. “Vi finder det ret ligetil, at tredjepartsapplikationer, der tilbyder at foretage indkøb på vegne af kunder fra andre virksomheder, skal operere åbent og respektere serviceudbyderes beslutninger om, hvorvidt de vil deltage eller ej,” sagde Tagay i en e-mail.
En farlig mulighed blev tydeligt, da jeg testede en indkøbsopgave, jeg faktisk gerne ville automatisere. Jeg lod Muse løs på The RealReal, en secondhand-luksusfashion-forhandler. Da secondhand-shopping er eksploderet i popularitet, er shopping på The RealReal blevet stadig mere konkurrencepræget – så meget at virksomheden sælger et 12 dollars-om-måneden-abonnement, der giver indkøbere tidlig adgang til nye varer. På The RealReal er en del af shoppingprocessen nul-sum: At placere en genstand i kurven reserverer den til dig i 20 minutter, hvilket gør det umuligt for andre at få den. Jeg instruerede min Muse-agent om at masse-tilføje alle 10 af de nyeste angivelser fra et yndlings brand til min kurv, hvilket effektivt blokerede andre indkøbere fra at købe dem, før jeg fik chance til at gennemse det seneste udvalg. Jeg havde ingen intention om at købe nogle af disse varer, men jeg instruerede Muse om at blive ved med at tilføje varerne igen hver gang 20-minutters-holdet var udløbet.
Risikoen for systematisk manipulation
Hvis jeg var en mindre hæderlig person, ville jeg indsætte en agent til at køre dette personaliserede, teknisk tilladt reservationssystem endeløst. Men da jeg så varerne kontinuerligt dukke tilbage i min kurv, oversvømmede fortrydelse mit sind – på vegne af de andre indkøbere, der interesserede sig for disse varer, men også for min fremtid, hvor jeg snart kan være i konkurrence med nogen elses agents, der gør det samme. Måske er jeg allerede det.
The RealReals teknisk leder Luke Friang fortalte The Verge, at virksomheden ser AI-agenter som en mulighed og investerer i sine egne AI-drevne tjenester, mens den beskytter platformens integritet. “Vores tilgang er at være åben over for tredjeparts-AI-agenter, hvilket tillader dem at browse, logge ind og interagere med vores markedsplads, mens vi opretholder sikkerhedsforanstaltninger mod automatiseret aktivitet, der kunne forstyrre kundeens oplevelse,” sagde Friang.
Normal online-shopping kan ganske vist være kedelig – det endeløse udvalg på nettet kan få det til at føles som at lede efter en nål i en høstak. Agentic shopping er det omvendte: Det er som at se verden gennem et hull. Hvis jeg ikke kan lide de fem muligheder, Muse har kurateret for mig, må jeg bede den om at finde fem til, og således videre. Jeg må give agenten specifikke parametre og regler og udvide og finpudse dem efter behov, lidt efter lidt. En mere rutinepraget opgave som at finde den absolutte laveste pris på et produkt, du allerede ved du ønsker, er hvor en agent kunne være virkelig brugbar. Uden Amazon føles selv det imidlertid som, at opgaven blev udført med ufuldstændige oplysninger.
Hvis du har præferencer omkring bogstaveligt talt hvad som helst, du bruger penge på – prisen, returpolitikken, forsendelsesomkostningerne, virksomhedens etiske standarder, stofsammensætningen – er en agent blot en anden enhed, du skal udtrykke disse præferencer til. Med tid og tålmodighed til håndledelse kunne Muse hjælpe med at fordybe et søgen efter noget specifikt. Da jeg for eksempel uploadede billeder til Muse af en vintage-kjole, jeg har været på jagt efter, sammen med det specifikke år den stammer fra, en liste over tilknyttede nøgleord, noter om lignende varer og secondhand-platforme til at starte søgen på, kunne Muse ikke finde kjolen til salg noget sted – men den gjorde mig opmærksom på en kommende auktion af varer fra samme brand.
Meta-talsmand Tracy Clayton understregede i en e-mail de partnerskaber, virksomheden har indgået med detailhandlere, og den kontrol, menneskelige brugere har over agentens handlinger. “Det vigtige er, at brugere kan overtage når som helst, Muse er designet til altid at bede om tilladelse inden køb, og den anvender etiske browsingprincipper, når den bliver bedt om at gøre ting, som et menneske ikke kunne – som at købe alle billetter til en begivenhed,” sagde Clayton. “Reaktionen fra detailhandlere har været overvældende positiv, og vi ser frem til at arbejde med dem, mens vi fortsætter med at vokse Muse og forbedre indkøbsoplevelsen.”
Når automatisering ødelægger glæden
Der er én ting, der gnaver mig, uanset hvor længe jeg pjusker med agentic shopping: Glæden og spændingen ved at opdage er stort set væk. Indkøb er en amerikansk tidsfordriv. Vi gør det personligt, online, fra fremmede på Facebook og fra professionelle sælgere på livestreams. Vi køber ting vi har brug for og ting vi ikke har, ting vi ved vi vil have og ting vi aldrig har set før, men som pludselig er blevet meget vigtige. Det er ikke en strækning at sige, at for mange mennesker er shopping en hobby – en, der er blevet solidt sammenflettet med endnu en mere moderne hobby, nemlig at scrolle på en telefon. Vi lyst ikke bare efter materielle ejendele; vi tilskriver dem identitetsmarkører og social status. Indkøb er intensivt – i ressourcer, arbejdskraft og følelser. AI-virksomheder ser denne hobby som noget, der kan optimeres. Mange mennesker ville sandsynligvis foretrække, at det ikke blev.