Supermarkeder med ødelagte frostvarer og passagerfly, der må omdirigeres efter falske bombetrusler, er ikke bare enkeltstående hændelser. De peger på en bredere type pres mod europæiske samfund, hvor målet ikke nødvendigvis er krig i klassisk forstand, men forstyrrelse, usikkerhed og frygt.
Det skriver den svenske sikkerhedsekspert Elisabeth Braw i en kommentar i The Guardian. Hendes pointe er, at ugens hændelser er et forvarsel om, hvad der kan komme oftere fremover.
Et af eksemplerne er supermarkedsfrysere flere steder i Europa, som pludselig begyndte at varme op i stedet for at fryse. Det førte til, at mad for millioner af euro måtte kasseres. Ifølge Braw skyldtes det en kæde af cyberangreb mod digitalt forbundne systemer.
Digitale systemer giver nye svagheder
Frysere, kølesystemer og andre tekniske installationer er i stigende grad koblet på nettet. Det gør dem lettere at styre og mere effektive, men det gør dem også sårbare over for angreb.
Braw skriver, at nogle russiske hacktivister har taget ansvar for dele af sabotagen mod supermarkederne, men at det ikke er bekræftet, hvem der faktisk stod bag. Hun peger samtidig på, at gerningsmændene i sådanne sager kan være alt fra statsstøttede aktører til mindre grupper eller enkeltpersoner.
I Sverige blev nogle af de ramte butikker ifølge kommentaren ramt, fordi deres frysere ikke var koblet til de nationale detailkæders centrale beskyttelse. Dermed opstod en ny type svaghed i systemet.
Målet er også at skabe uro
Kommentaren kobler fryserangrebene sammen med andre hændelser i Europa i samme uge. Cyberaktører forsøgte ifølge Braw også at blande sig i kølesystemer hos franske blodbanker, mens falske bombetrusler tvang passagerfly til at ændre rute, nødlande eller få eskorte.
Hun beskriver det som hybrid krigsførelse, også kaldet gråzoneaggression. Det dækker over fjendtlige handlinger, som ligger under egentlig militær konflikt, men som stadig kan ramme samfund hårdt.
Formålet er ifølge Braw dobbelt: at skabe konkret forstyrrelse og samtidig gøre befolkningen mere utryg. Derfor handler den slags angreb ikke kun om teknik, men også om psykologi.
Debatten handler nu om beredskab
Braw peger på, at hændelserne falder sammen med en ny debat i Europa om robusthed og beredskab. I Storbritannien har regeringen lanceret kampagnen Be Ready, som blandt andet handler om at være forberedt på nødsituationer udløst af klimahændelser eller statssponsoreret terror.
Hun fremhæver også Sverige, hvor den officielle brochure In Case of Crisis or War er sendt ud til alle husstande siden 2018. Den beskriver blandt andet civilforsvar, frivilligt arbejde, hvad man bør have hjemme, og hvordan man vurderer, om en advarsel er ægte.
I en høring i House of Lords sagde formanden for UK National Preparedness Commission, at “the bulk of the UK population is blissfully unaware”. Braw bruger det som eksempel på, at mange borgere stadig ikke er forberedt på den type forstyrrelser, som digitale og åbne samfund kan blive ramt af.
Kommentaren nævner også, at britiske forbrugere hurtigt reagerede på beredskabskampagnen. Robert Dyas meldte ifølge Braw om markant højere salg af radioer, og Maplin oplevede også stigende salg af radioer, powerbanks og lommelygter.
Elisabeth Braws hovedbudskab er, at ugens hændelser viser, hvor bredt trusselsbilledet er blevet – fra fødevareforsyning til luftfart og internetforbindelser. Hendes vurdering er, at det ikke længere er nok blot at håbe på, at alvorlige forstyrrelser ikke rammer.