Starlink har været et kritisk våben for Ukraine siden invasionen begyndte. Det globale satellitnetværk med over 10.000 satellitter har gjort det muligt for ukrainsk militær at styre droner, kommunikere på tværs af frontlinjen og opretholde samfundskritisk infrastruktur. Men efter gentagne serviceforstyrrelser – senest den 13. oktober 2026, hvor SpaceX throttlede militær-grade Starlink for terminaler der bevægede sig over 160 kilometer i timen – er der blevet stillet kritiske spørgsmål om afhængighed af én mand og ét system.
“Starlink tilbyder i øjeblikket nogle af de bedste satellit-dækninger, der findes, med stort set ingen konkurrenter når man tager omkostninger, tilgængelighed og brugervenlighed i betragtning,” siger en chef for hardwareudvikling ved det ukrainske forsvarsselskab BlueBird Tech. “Hovedbegrænsningen er behovet for at positionere antennen rigtigt for at modtage signaler fra satelliterne.”
USA og europæiske lande som Polen og Tyskland har betalt SpaceX for at sende titusindvis af kommercielle Starlink-terminaler til Ukraine og dækkede abonnementsbetaling. USA har også givet Ukraines militær adgang til Starshield – en militærgradig version af Starlink. Men efter Musks tidligere blokade af droneoperationer i februar 2023 og de seneste throttling-forstyrrelser, er det blevet klart at afhængighed af SpaceX udgør en strategisk risiko.
Droner uden internetforbindelse
Ukraines forsvarsselskaber havde allerede forberedt sig på denne mulighed. BlueBird Tech har udviklet droner som Zhakh FPV, der kan operere med fiber-optiske kommunikationskabel – fuldstændig immune over for elektronisk krigsføring. Selskabet integrerer Starlink i kun en lille procentdel af sit produktprogram og har bevidst undgået at gøre kritiske systemer afhængige af satellit-tjenesten.
“Vi binder ikke vores produkter til nogen enkelt teknologi, og vi fremstiller ikke systemer der er kritisk afhængige af Starlink,” siger BlueBird Tech-repræsentanten. “Vi har længe været klar over risikoen for Starlink-jamming langs frontlinjen, og det er hvorfor vi har undgået at bruge det som det eneste kommunikationsmiddel.”
Buntar Aerospace, et andet ukrainsk forsvarsselskab, har udviklet rekognoscerings-droner der kan flyve 100 kilometer langt og bruger AI-driven software – Buntar Copilot – til at tilpasse flyveplaner baseret på vejrforhold, signalkvalitet og batterilevetid. Dronen overfører hver datastrøm over separate kanaler for at reducere påvirkninger ved afbrydelser, og den har alternative kommunikationsmetoder hvis Starlink falder ud.
“Kommercielle kommunikationstjenester kan give værdifulde muligheder, men forsvarssystemer må tage højde for at sådan tjenester kan blive utilgængelige,” siger Bohdan Sas, medstifter af Buntar Aerospace.
Europæiske alternativer tager form
Tyskland og Polen har krævet at Starlink-begrænsningerne fjernes og stillet spørsmål om hvorvidt Musk “spiller politik” med satellit-forbindelser. Samtidig accelererer Europa udviklingen af egne satellitalternativer. Ukrainerne bruger allerede Eutelsat OneWeb som primær alternative, men OneWeb har kun omkring 600 satellitter i kredsløb – langt mindre end Starlinks 10.000. OneWeb-terminaler er også 45 gange dyrere og betydeligt større, hvilket gør dem svære at montere på droner.
Den Europæiske Union har planlagt at lancere IRIS² konstellation med 348 kommunikationssatellitter fra 2029, og Kommissionen søger at accelerere antitrust-godkendelse for det europæiske satellitprojekt Bromo. Tyskland planlægger sin egen militær satellit-konstellation, SATCOMBw 4, med 50 operationelle satellitter fra 2029. Finland og Nokia annoncerede også planer om en europæisk satellit-konstellation med op til 50 lave jordkredsløbs-satellitter årligt fra 2028.
Selv når europæiske alternativer bliver operationelle, advarer ukrainsk militær og forsvarsselskaber mod blindtillid til satellit-kommunikation. Russiske styrker har allerede distribueret omfattende jammingsystemer til at forstyrre Starlink-signaler langs frontlinjen, og samme modmål kan ramme enhver satellit-service.
“Hovedlektionen er at kommunikationsresistens er del af militær autonomi,” siger Sas. “Forsvarsteknologier må være designet omkring realiteterne på slagmarken, hvor forbindelsesmulighed aldrig er garanteret.”