Når Samsung tilbyder M-serien af TV’er fra 300 dollar for et 43-tommers model til 2.300 dollar for 100 tommer, virker det som konkurrenceduelighed. Men TCL mener, at der er tale om besvigelse. I august indgav TCL en retssag mod Samsung ved US District Court i Californien med påstand om, at M70H, M80H og M90H-modellerne blot er gamle Crystal UHD-TV’er – standard LCD-LED-televisioner fra Samsungs budgetserie – der er blevet ommærket som Mini LED for at konkurrere med TCL’s eget QM-series Mini LED-tilbud.
Kernen i kritikken handler om teknologi. TCL hævder, at Samsungs M-modeller slet ikke er udstyret med den baggrundslystype, som definerer Mini LED: full array local dimming, eller FALD. FALD betyder, at en TV kan kontrollere belysningen af tusinder af små baggrundslyslysblokke uafhængigt af hinanden – det giver langt mere præcis kontrol over sort og kontrast end traditionelle LCD-TV’er med ensartet baggrundslys.
Problemet er større end denne ene retssag. Der findes ingen international standard for hvad Mini LED faktisk er. Når teknologibetegnelser ikke er lovmæssigt defineret, får producenter frit spillerum til at fortolke dem som de vil. En fabrikant kan kalde en TV Mini LED hvis den har mere end 1.000 baggrundslysblokke. En anden krever måske 10.000. Uden enighed omkring terminologi og specifikationer bliver betegnelsen usikker for køber.
Samsung forsvarer sig ikke konkret på TCL’s påstande. En talsmand meddelte blot, at virksomheden “kraftigt vil forsvare sig” mod retssagen. Samsung har ikke svaret på konkrete spørgsmål om M-seriens tekniske specifikationer.
For forbrugere betyder det praktisk set at slå TV-ark op og tjekke antal lokale dimming-zoner selv. Eller – endnu vigtigere – at være skeptisk over for markedsføringsbetegnelser uden definitioner. Mini LED kunne være et rigtigt teknisk spring fremad. Men når enhver kan kalde deres TV Mini LED, mister ordet betydning. TCL’s retssag peger på et autentisk problem i industrien: markedsføring uden regulering.