Svensk myndighed slår ned på Lexbase: Må ikke længere gøre personer søgbare

Marc Kastholm

Den svenske integritetsmyndighed kræver, at Lexbase stopper med at lade brugere søge på personer via navn, personnummer eller adresse.

Lexbase må ikke længere gøre det muligt at søge efter personer via navn, personnummer eller adresse. Det oplyser den svenske Integritetsskyddsmyndigheten, IMY, som har givet tjenesten en reprimande og pålagt moderselskabet Legal Newsdesk Sweden AB at ændre praksis.

Beslutningen handler om oplysninger, der er omfattet af GDPR’s artikel 10. Den regel gælder personoplysninger om straffedomme og lovovertrædelser.

Ifølge SVT må brugere ikke længere kunne finde sådanne oplysninger om en person ved at søge på netop navn, personnummer eller adresse.

EU-dom pegede samme vej

I juli kom EU-Domstolen med en udtalelse om, at det strider mod GDPR at gøre straffedomme søgbare i databaser og derefter tage betaling for at “låsa upp” dommen.

Nu lægger IMY sig på samme linje. Myndigheden skriver, at Legal Newsdesk Sweden AB skal “vidta åtgärder så att det inte längre är möjligt för användare av tjänsten att vid sökning på personer med någon av sökparametrarna personnamn, personnummer eller adress ta del av sådana uppgifter som omfattas av artikel 10 i dataskyddsförordningen som gäller den eftersökta personen”.

Det betyder i praksis, at Lexbase skal ændre den måde, tjenesten gør oplysninger tilgængelige på, når der søges direkte på en bestemt person.

Har længe været omstridt

Retsdatabaser som Lexbase og Krimfup har i længere tid kunnet operere i Sverige med henvisning til ytringsfrihedsgrundloven. Men ifølge SVT er presset blevet større de senere år, fordi private databaser med personoplysninger kan være i strid med GDPR.

IMY indledte en granskning af Legal Newsdesk AB, som står bag Lexbase. Myndigheden har nu truffet afgørelse i sagen.

Senest to måneder efter, at afgørelsen har fået retskraft, skal siden have gennemført de nødvendige ændringer, skriver IMY.

Det siger GDPR-reglen

Artikel 10 i GDPR handler om behandling af personoplysninger om straffedomme og lovovertrædelser. Ifølge reglen må den type oplysninger kun behandles under en myndigheds kontrol eller hvis det er tilladt efter EU-ret eller national ret med passende beskyttelse af de registreredes rettigheder.

Reglen siger også, at et fuldstændigt register over straffedomme kun må føres under kontrol af en myndighed.

Afgørelsen er dermed endnu et skridt i den svenske debat om, hvor grænsen går mellem offentlig adgang til oplysninger og beskyttelsen af borgeres persondata.