Svensk datacenter vil gøre op med branchens dårlige ry

Marc Kastholm

Datacentre møder ofte kritik for stort strømforbrug, vandforbrug og få lokale gevinster. I Falun i Sverige forsøger EcoDataCenter at vise en anden model – med træbyggeri, fossilfri strøm og overskudsvarme til fjernvarme.

Datacentre er mange steder blevet et symbol på højt energiforbrug, stort arealforbrug og begrænset lokal nytte. Men i Falun i Sverige forsøger virksomheden EcoDataCenter at bygge noget, der skal være det modsatte.

Anlægget er ifølge The Guardian bygget i træ og drives på 100 procent vedvarende strøm. Samtidig bliver en del af overskudsvarmen sendt videre til lokal fjernvarme.

Det gør ikke datacentre ukontroversielle i sig selv. Men historien fra Sverige viser, at måden de bliver bygget og koblet til lokalsamfundet på, kan gøre en stor forskel.

Bygget i træ og drevet af vedvarende energi

En af de mest synlige forskelle i Falun er selve bygningen. Datacentret er opført med store elementer af krydslamineret træ i stedet for en mere traditionel konstruktion i stål og beton.

John Wernvik, chief external relations and sustainability officer hos EcoDataCenter, siger til The Guardian: “Compared with a traditional datacentre built with steel and concrete, we lower the embodied carbon of the full structure by three times.”

Strømmen kommer ifølge virksomheden fra 75 procent vandkraft og 25 procent vindkraft. Sverige har i forvejen et elsystem med meget lav andel fossile brændsler, og det er en vigtig del af forklaringen på, at anlægget kan holde sine udledninger nede.

Lavere udledning og bedre effektivitet

Datacentre bliver ofte målt på to nøgletal. Det ene er CUE, som dækker over CO2-udledning per kilowatttime strømforbrug. Det andet er PUE, som viser hvor effektivt et datacenter bruger den strøm, der kommer ind i anlægget.

EcoDataCenter oplyser, at anlægget i Falun har en CUE på 1,17 gCO2/kWh. Til sammenligning ligger gennemsnittet ifølge artiklen på 414 gCO2/kWh i USA og 263 gCO2/kWh i EU. På PUE ligger EcoDataCenter på 1,15 mod et EU-gennemsnit på 1,36.

Anlægget i Falun har en kapacitet på 80 MW. The Guardian beskriver det som svarende til cirka 60.000 hjem. En stor del af regnekraften går til AI, men datacentret bruges også til mere almindelige digitale tjenester.

Varme fra servere ender i fjernvarmen

En anden del af modellen handler om varme. Servere og især grafikchips udvikler store mængder varme, som normalt bare skal fjernes. I Falun bliver en del af den varme genbrugt.

Noget af varmen bruges til at tørre træpiller. Resten sendes blandt andet ind i det lokale fjernvarmesystem. Det passer godt til Sverige, hvor fjernvarme allerede er udbredt mange steder.

Wernvik beskriver udfordringen sådan til The Guardian: “Each rack here is basically 25 saunas that we need to cool away and keep at about 27 degrees for it to not burn up inside.”

Lokalt projekt fra starten

Ifølge artiklen begyndte projektet ikke som et udefrakommende tech-initiativ, men med kommunen i Falun tilbage i 2010. Senere blev det håndteret af en privat virksomhed, og EcoDataCenter blev dannet i 2014. Den første del af anlægget kom i drift i 2019.

Virksomheden siger, at 90 procent af leverandørerne er lokale, og at 60 procent af kapitaludgifterne bliver brugt lokalt. Den investerer også i uddannelse, træning og lokale fritidsaktiviteter.

Det er en vigtig forskel i en debat, hvor datacentre ofte bliver kritiseret for at fylde meget og give lidt tilbage. I Borlänge, hvor EcoDataCenter bygger et nyt anlæg, siger virksomheden desuden, at centret skal beskæftige 200 til 300 personer.

Sverige har nogle særlige fordele

Artiklen peger på flere grunde til, at modellen er lettere at få til at fungere i Sverige end mange andre steder. Klimaet er køligt, så behovet for køling er mindre. Strømmen er grøn, billig og stabil, og der er både plads og vand til rådighed.

Samtidig har Sverige et veludbygget fjernvarmenet og relativt stramme regler for byggeri og miljø. Det gør det sværere at bygge hurtigt uden lokal forankring, men kan også mindske konflikter bagefter.

Det betyder ikke, at alle datacentre i Norden automatisk er uproblematiske. The Guardian nævner også kritik af andre store projekter i regionen, blandt andet om skovrydning og arbejdsforhold.

Ikke en løsning, der bare kan kopieres

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om et datacenter kan være grønnere, men også om modellen kan bruges andre steder. Her er svaret ifølge artiklen både ja og nej.

Europa har langt mindre datacenterkapacitet end USA, og den vedvarende energiinfrastruktur i lande som Sverige er bygget op over årtier. Det gør det svært hurtigt at kopiere samme model i lande, hvor strømmen stadig i høj grad kommer fra fossile kilder.

Historien fra Falun viser derfor mest af alt, at datacentre ikke nødvendigvis behøver ligne de mest kritiserede eksempler fra udlandet. Men den viser også, at resultatet afhænger af strømmen, reglerne, varmeløsningerne og forholdet til lokalsamfundet.