Et splittet samfund
Det skulle blive en lang nat i Huntington, West Virginia. Omkring klokken 19.30 mødte borgmester Patrick Farrell op foran byrådet med besked om, at automatiske nummerkendelseskameraer – såkaldt Flock-teknologi – skulle hjælpe politiet med at løse forbrydelser. Han havde konkrete eksempler: en 33-årig mand skudt og dræbt få dage før mødet, en basketballtræner og hans bror dræbt tidligere på året. Teknologien havde ifølge Farrell hjulpet med at spore gerningsmændene.
Men hen på aftenen blev det klart, at byen var dybt splittet. Hen over syv timer trådte indbyggere efter indbygger op til mikrofonen. Nogle læste hele kapitler fra George Orwells “1984” op. Deres frygt var konkret: at deres bevægelser ville blive sporet, at private aktiviteter kunne blive brugt til misbrug eller økonomisk kontrol, at noget, der lignede Big Brother, skulle sættes i værk i deres lille by.
Ved 2-tiden om morgenen vedtog rådet Farrell-forslaget med stemmerne 6-4. Det var for snævert til at overbevirke de modstandere, der bare havde været der hele natten.
Borgmesterens “tavse flertal”
Farrell har siden hævdet, at de, der talte mod Flock, kun var “en meget høj og vokal minoritet”. Der skulle være et “tavst flertal”, sagde han – hundreder af støtter, han havde hørt fra privat. Men da jeg besøgte byen, blev det tydeligt, at dette flertal var svært at finde.
Selv blandt dem, der stemte for kontrakten, var der tvivlere. David Williams, der driver den populære facebookside “Alligator Jackson’s Inside Huntington WV”, beskriver sig selv som venner med borgmesteren. Han kan ikke tænke på ret mange, der aktivt ønsker Flock til byen. “Jeg har ikke hørt andre end én fyr, der beskeder mig hele tiden, og han er ikke stille,” siger han med et grin. Williams er selv ikke overbevist. “Vi har klaret os uden det. Jeg synes, det er overkill,” siger han.
Selv byrådsmedlem Rob Archer, der stemte ja til Flock, indrømmer bekymringer. “Jeg bekymrer mig også,” siger han, når jeg spørger, om han er nervøs for, at teknologien bliver misbrugt. “Jeg siger ikke, at jeg 100 procent bakker det op.”
En tværpolitisk rebellion
Det mest iøjnefaldende ved Huntington-protesten er, at den er tværpolitisk. En konservativ Harley-Davidson-rytter med motorcykelpulje mødte en ung kunstner, der beskriver sig selv som “killdozer-lignende libertarianistisk socialist”. En demokratisk rådmand med IT-uddannelse fandt allierede blandt republikanere. Selv lokale musikere stillede op med guitarer til en “Rock Against Flock”-koncert.
“Det eneste gode, der er kommet ud af det, er, at jeg kan tale med mine Trump-supporter-forældre igen,” sagde musiker Michael “Roofus” Riley Jenkins efter mødet. For første gang kunne de være uenige uden at skændes.
Efter rådetsmødet dannede aktivister gruppen Huntington Community Action Group (HCAG). De kastede sig over signaturindsamling for at få vedtaget en folkeafstemning, der skulle enten fjerne Flock eller forbyde konkurrerende overvågningssystemer. I løbet af én måned havde de indsamlet 1.600 signaturer – de skal bruge omkring 2.700 for at tvinge en afstemning.
Flock trækker sig tilbage – lidt
I mellemtiden stod Flock-virksomheden under enormt pres. Nationale medier havde dokumenteret flere tilfælde af politimisbrug – betjente brugte teknologien til at forfølge eks-partnere eller chikanere uskyldige borgere. Virksomheden har opdateret sine policies og skåret omkring 18 procent af sine ansatte. CEO’en har undskyld sin tidligere tilgang til privatlivsspørgsmål.
Og Farrell har interessant nok ikke engang underskrevet kontrakten endnu – selvom han har beføjelse til det. Han vil først have sat guardrails på plads. Byrådet debatterede derfor en ny forordning om accepteret og uaccepteret brug af Flock-data: tilladt til mordsager, savnede personer og tyvagtighedssager, forbudt til trafikbøder, indvandrerkontrol og “personlig nysgerrighed”. Der skal være 30-dages sletning af data og kvartalsvise kontrolaudits.
Men skeptikerne blev ikke helt stille. Både Rumbaugh og Walling stemte mod, da forordningen blev vedtaget 7-2. De påpegede, at Flock har løjet til lovgivere før – hvorfor skulle Huntington tro på deres løfter nu?
West Virginias statspolitik siger stop
Protesten stoppede ikke ved Huntington. Da Flock-repræsentant Kevin Kane skulle præsentere teknologien for staten West Virginias lovgivere, mødte han en markant køldere velkomst. Tre republikanske statsrepræsentanter – Patricia Rucker, Ryan Browning og Tristan Leavitt – stillede kritiske spørgsmål og dokumenterede, hvad de mente var modstridende svar fra Flock.
Rucker, som er født i Venezuela og har familie, der taler kodet for at undgå overvågning derhjemme, var særlig kritisk: “Hvis vi ville sikre, at ingen nogensinde kom vildt, og ingen nogensinde kunne blive skadet, og ingen kunne såre andre, hvad slags overvågning ville det kræve? Det vil jeg ikke dertil.” Staten arbejder nu på lovgivning for at regulere overvågningsteknologi, og Flock skal måske vidne under ed i november.
Det handler ikke bare om én virksomhed
Mens Huntington-kampen fortsætter, er der en større sandhed, der bliver tydeliggere: det handler ikke bare om Flock. Flere byer, der har afvist Flock, har erstattet det med lignende systemer fra konkurrenter som Axon. Det reelle spørgsmål er, om automatiske nummerkendelseskameraer overhovedet skal være en del af amerikanske byer – ikke blot hvilken virksomhed, der leverer dem.
En 67-årig arméveteran, Steve McDilda, trappede op til mikrofonen efter rådetsmødet i gult “Get the Flock Out”-tøj. “I har virkelig ingen ide om, hvad I er ved at gøre. I er ved at give jeres rettigheder væk,” sagde han til rådet. Han sagde, at det tavse flertal ville få mulighed for at tale. “I vil have en opvågning.”
Huntington venter nu på resultatet af folkeafstemningen. Hvis HCAG når deres mål på 4.000 signaturer, kan befolkningen få lov til at tage stilling. Og hvis de siger nej til Flock – eller til automatiske nummerkendelseskameraer i det hele taget – kan det få konsekvenser langt ud over denne lille by i West Virginia.
