Terningerne er kastet. I dag afgør Generalforsamlingen for Meter-konventionen (CGPM) skæbnen for skudsekundet, som har været en del af Koordineret Universel Tid (UTC) siden 1972. Resolution C skal føre til afskaffelse af skudsekundet fra 20. maj 2027.
Det er en beslutning, der ikke kommer for sent. I over 50 år har skudsekundet – det ekstra sekund, der indsættes for at holde atomiset på linje med jordens rotationshastighed – været et tilbagevendende hovedbrud for datalogerne. I teorien er der ikke noget principielt problem i at computere skal håndtere det. I praksis har det vist sig at være en detalje, som kun meget få programmører forstår, og endnu færre synes er vigtig nok til at gøre rigtigt.
“At alle skudsekunder indtil nu har været positive – hvor man indsætter et sekund – og at alle verdens geofysikere forsikrede os om at negative skudsekunder var fysisk umuligt, viser hvor lidt vi faktisk ved om hvad der sker under fødderne på os,” lyder det fra kilder med lang erfaring med tidsstandard.
Fra niche-bekymring til globalt problem
Tilbage i 1972 var et sekund så uendelig lille et tidsinterval, at kun forskere i nogle få dusin tids-institutter verden over behøvede at tage sig af det. Direktøren for Observatoriet i Paris kendte dem alle og sendte telegram når et skudsekund skulle indsættes – typisk et halvt år i forvejen, som var rigeligt tid til at forberede sig.
Den teknologiske verden har ændret sig radikalt siden. Cloudservices, finansielle handelssystemer, teleoperatører, luftfarts- og telekommunikationssystemer afhænger alle af præcis tidsynkronisering ned til millisekund-niveau. Et skudsekund skaber kaos i disse systemer, selvom man kender til det på forhånd.
Selv med et halvt års varsel er det ikke tilstrækkelig tid til at sprede den nødvendige information gennem operativsystemopdateringer verden over. Værre endnu: der er ingen garanti for et halvt års varsel. Skudsekunder kan teoretisk indsættes i slutningen af enhver måned, ikke blot ved nytår, selvom praksis har været anderledes.
Midnat i UTC betyder myldretid i Asien
Når skudsekunderne indsættes, sker det ved midnat i UTC. Det betyder at indsættelsen finder sted midt i myldretiden på Los Angeles og Tokyo lufthavne – steder hvor præcis timing er kritisk. Et rutefly bevæger sig 300 meter på et enkelt sekund. For luftfartstyrelser verden over bliver selv mindre fejl i tidssystemer til kritiske sikkerhedsproblemer.
Ideelt set var skudsekundets oprindelige formål at holde solen i syd til frokost – at sikre at den lokale sol-tid ikke drev væk fra atomtiden. Men kun få mennesker på kloden har den luksus at arbejde efter soltid længere. Hele Kina er eksempelvis en stor tidszone, og sommertidsordninger komplicerer billedet yderligere.
Regeringer skal selv vælge tidszone fremover
Efter afskaffelsen af skudsekundet fra 2027 bliver det op til de enkelte landes regeringer at vælge hvilken tidszone som passer dem – uden at skulle spekulere på, hvornår næste skudsekund dukker op. Det fjerner ikke problemet med tidszonehåndtering, som vil blive ved med at plage programmører gennem “tzdata”-filen. Men mindst én kilde til uforudsigelighed forsvinder.
For tiden-entusiaster, der har brugt år på at arbejde med nanosekunder, er der noget nostalgisk ved at se skudsekundet forsvinde. Men det er samtidigt en praktisk nødvendighed. De problemer, som skudsekunderne har forårsaget – både fra et programmeringssynspunkt og operationelt – har længe overvejret fordelene ved at holde atomtiden synkron med jordens rotation.