Humanoide robotter er ikke længere science fiction. De er på fabriksgulvet, og de lærer. Boston Dynamics’ Atlas-robot, udviklet under ledelse af Zach Jackowski, sorterer tagbøjler til samlebåndet helt uden menneskelig indgriben – noget robotikere ville have kaldt vanvittigt for fem eller seks år siden.
Atlas’ udvikling afspejler et teknologisk spring. I 2021 var robotten en klodset hydraulisk mekanisme, der kun kunne løbe og hoppe. Nu er den elektrisk, kørt af Nvidias chip-arkitektur og intelligent nok til at klare bevægelser, som tidligere blev betragtet som for komplekse for maskiner.
Hyundai ejer 88 procent af Boston Dynamics og har investeret massivt i teknologien. På deres massive bilfabrik i Sydkorea arbejder over 1.000 robotter side om side med cirka 1.500 mennesker – de løfter, stempler og svejser dele i perfekt robotunison. Atlas er 175 centimeter høj, vejer 90 kilo, og er nu på rigtig arbejde.
Mennesker lærer robotterne gennem virtuel virkelighed
Atlas lærer på flere måder. I styret træning, med maskinlærings-specialist Kevin Bergerman i virtual reality-headset, overtog han direkte kontrol over robottens hånd- og armbevægelser, trin for trin gennem hver opgave. Dette genererede data, som siden blev brugt til at træne robottes AI-modeller til at udføre opgaven autonomt.
Men der er mere: ingeniører kan iføre sig specialjakkesæt, som registrerer alle deres kropsbevægelser. Du bliver en fysisk prototype for en 90-kilos metalrobot. Alle dine bevægelser – gang, handbevægelser – fanges af sensorer.
Derefter fødes disse data ind i maskinlæring. Eftersom Atlas’ krop adskiller sig fra menneskets, måtte ingeniørerne lære den at virtuelt efterligne menneskelige bevægelser. Over 4.000 digitale Atlas-modeller blev trænet i seks timer i simulering. Simuleringen tilføjede komplekse udfordringer – glatte gulve, bøjning, stive led. Når en robot er trænet, er alle trænet. De samme processer lærer Atlas at krybe og lave hjul. Det var mindre godt til at gå som en and.
Men her er det vigtige: Atlas kan stadig ikke gøre de fleste ting, et menneske udfører dagligt. At tage tøj på eller bære en kop kaffe rundt i huset – det er for komplekst i dag.
Robotternes hjerne giver dem verdensforståelse
Hvad der adskiller Atlas, er dens hjerne. Nvidias chips – de samme, der lancerede AI-revolutionen med GPT-chat – behandler en strøm af indsamlet data og giver denne humanoid-robot en slags sund fornuft. Atlas kan se sine omgivelser og forstår, hvordan den fysiske verden fungerer.
Scott Kindersma, som tidligere ledede robotik-forskning hos Boston Dynamics før han flyttede til Google DeepMind, forklarede at moderne robotter har lært at mestre bevægelser, som for nylig blev betragtet som for komplekse for maskiner. Dette skyldes primært, hvordan disse robotter er programmeret: større vægt på demonstrationer og maskinlæring end manuel kodning.
Robert Playter, CEO hos Boston Dynamics, introducerede Spot – den firkobede robot – for næsten ti år siden. Den er trænet til at arbejde i varme, kulde og barske forhold. Med multiple kameraer, termiske sensorer og sensorarray på ryggen inspicerer Spot fabriksgulvene globalt og udfører kvalitetskontrol. Fra Spot kom Atlas.
Globalt kapløb uden skræmmende scenarier
Der pågår et globalt kapløb. Tesla, Amazon-støttede startups, Nvidia og kinesiske statsejede virksomheder konkurrerer. Goldman Sachs forudsiger, at humanoid-robot-markedet når 38 milliarder dollar inden for et årti. Kinesiske virksomheder er formidable konkurrenter – regeringen er på mission for at vinde robottik-kapløbet. Teknologisk er USA stadig foran, men risikoen for at falde bagud er reel på grund af investeringernes omfang.
Men hvad med arbejdspladser? “Det er garanteret, at der vil være mennesker, der siger, ‘Jeg mister mit job til en robot’,” indrømmede Playter. “Arbejdet ændrer sig virkelig. Monotont, slidsomt arbejde vil eventuelt blive udført af robotter. Men disse robotter er ikke så autonome, at de ikke skal administreres. De skal bygges, trænes og vedligeholdes.”
Det kan tage flere år, før Atlas permanent slutter sig til Hyundais team. Og der er vigtige ressourcer i deres vedligeholdelse og drift.
Demis Hassabis om kunstig almen intelligens og værdi
Kunstig almen intelligens – en silicium-baseret intelligens lige så alsidigt som mennesket, men med superhuman hastighed og viden – er næste trin. Google DeepMind-direktør Demis Hassabis, som vandt Nobelprisen i 2024, arbejder på systemerne. “Jeg er altid blevet drevet af at forstå verden omkring os,” sagde han. “Jeg har hele tiden været fascineret af store spørgsmål: livets mening, bevidstheds natur, virkeligheds natur selv.”
Hassabis erkendte, at mens AI udvikles hurtigt, er der bekymringer. “Der er to ting, der bekymrer mig,” sagde han. “Den ene er, at ondsindet aktører vil omformål disse systemer til skade. Det andet handler om AI-systemerne selv. Når de bliver stadig mere autonome og kraftfulde, kan vi sikre, at vi kan kontrollere disse systemer, at de stemmer overens med vores værdier, at de gør det, vi ønsker, at de gavner samfundet, og at de forbliver inden for etablerede grænsenser?”
Kan en AI læres moral? “Ja, det tror jeg,” svarede Hassabis. “De lærer ved at gøre, ved at lære andre. Og jeg tror, dette er en af de udfordringer, vi må tackle: at give dem et værdisystem, vejledning og nogle grænsser, ligesom vi lærer et barn.”
Forsvar og autonome systemer
Palmer Luckey, stifter af Anduril Industries, har taget AI-teknologien ind i forsvarsindustrien. Hans autonome speedbåd, Dive XL, kan rejse 1.000 miles fuldt nedsænket uden fjernbetjening. Australien har investeret 58 millioner dollar i sådanne ubåde. Anduril byggede også Fury, et ubemandet kampfly uden cockpit eller kontrolpind, fordi der ikke er en pilot. Nogle i forsvarsindustrien betragtede Anduril som blot en teknologi-startup, indtil det besejrede flere ledende forsvarsrentreprenører i konkurrencen om at bygge et ubemandet kampfly til det amerikanske luftvåben.
“Robotterne og AI kan reducere risiko,” argumenterer Luckey. “Vi ønsker at opfinde væsener, der kunne være stærkere end os, modstå højere temperaturer end os, eller træde ind i farlige steder.”
For mange lyder superhuman-kapabilitet frygtindgydende. Men som Playter påpegede: “Hvis du så, hvor vanskeligt det er at få robotter til at udføre nogle af de simple opgaver, der kræves af dem, ville det berolige frygten for intelligent og ukontrolleret maskiner.”
Realiteten er mere mundane end Hollywood-scenarioer. Robotter skal bygges, trænes og vedligeholdes. De er værktøjer under menneskelig tilsyn – ikke overlords. Maskinernes oprør er aflyst, fordi den virkelige udfordring ikke er at holde robotter tilbage, men at sikre, at vi lærer dem menneskets værdier og holder dem på kurs.