Åben indrømmelse på Silicon Valley
Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis gjorde noget usædvanligt på en handelsmission til San Francisco mandag aften: han indrømmede åbent, at han ikke har svarene på de spørgsmål om kunstig intelligens, som regeringsledere verden over debatterer bag lukkede døre.
Mitsotakis beskrev sit Bay Area-besøg som delvis en faktaindsamlingmission. Han havde tilbragt formiddagen med at besøge Tesla og Sequoia Capital, og havde planer om at rejse til FN’s Generalforsamling i New York senere på ugen. Men turen skulle også bygge bro mellem Grækenland og teknologibranchen.
“Nogle gange føler jeg, at vi allerede kæmper gårsdagens kamp,” sagde Mitsotakis til det amerikanske publikum af grundlæggere og investorer. Hans karakteristik pegede på en fundamental usikkerhed: mens regeringer træffer beslutninger baseret på dagens problemer, er morgendagens udfordringer allerede her.
Grækenland på vej tilbage – og søger tech-talent
Mitsotakis, som har en mastergrad fra Stanford, brugte det meste af mødet på at præsentere Grækenlands økonomiske genfødsel. Landet nedbetaler sin gæld i rekordfart og låner billigere end USA – et faktum han bemærkede med et smil: “Jeg ved ikke, om jeg burde sige dette.”
Grækenlands tiårige statsobligationer ligger på omkring 4,3 procent i rente, mens amerikanske statsobligationer ligger på omkring 5 procent. Det ville have været utænkeligt under gældskrisen i 2012, da græske renter toppede 40 procent.
En stor del af de omkring 36 milliarder euro, som Grækenland modtog fra EU’s post-COVID-genoprettelsesfond, gik til digital infrastruktur. Det omfatter blandt andet en online portal, der lader græske borgere håndtere offentlige papirer uden at vente i kø, og en ny supercomputer fra Hewlett Packard Enterprise i havnebyen Lavrio, der skal drives AI og videnskabelig forskning.
AI uden klare svar – men med vigtige spørgsmål
Mitsotakis var dog væsentligt mindre sikker, når samtalen drejede sig mod AI’s samfundsmæssige konsekvenser. Grækenland vedtager et forbud mod sociale medier for børn under 15 år fra januar, men premierministeren antyder, at forbuddet allerede kan være forældet. “Hvad betyder det for vores børn at vokse op med digitale ledsagere eller kærester?” spurgte han.
Han var ligeledes forsigtig omkring AI i klasseværelser. Grækenland har kørt et pilotprojekt med OpenAI for at reducere lærernes administrativt arbejde, men han advarer mod, at kunstig intelligens erstatter “det hårde arbejde med at lære de grundlæggende færdigheder.” Han påpegede, at elever allerede bruger chatbots til deres lektier.
På spørgsmålet om jobforsyndring sagde Mitsotakis direkte: “Det kommer til at ske, og ingen regering og intet samfund er forberedt på den hastighed, det kommer med.” Han bakker også dem op, som mener, at AI-udviklingen bør bremses. Hvis de mennesker, der bygger modellerne, siger, at de ikke helt ved, hvad der sker, “må vi høre på dem,” sagde han.
Athens som samlingspunkt for AI-filosofi
Mitsotakis foreslog, at Grækenland gerne ville være vært for de vigtige samtaler om AI’s konsekvenser. Han beskrev AI som “en form for intelligens, der meget hurtigt overgår kapaciteten på det mest avancerede organ, som evolution nogensinde har skabt” – og pegede på, at man må samle teknologer med samfundsforsker, filosoffer og historikere.
Det er præcis i Athen, hvor Sokrates engang irriterede sine medeborgere på byens agora med spørgsmål om, hvad der gør livet godt og samfundet retfærdigt. Måske, antydede Mitsotakis, er det netop der, hvor Silicon Valleys ubesvarede spørgsmål om AI bør løses.