Datacentre er gået fra at være et ukendt begreb for det brede publikum til at være et af de vigtigste teknologispørgsmål foran amerikanske midtvejsvalg 3. november. De gigantiske lagerbygninger, som bogstaveligt talt driver al vores internetaktivitet – fra e-mails til filmdownloads og bankforretninger – er blevet epicentrum i en voksende debat om ressourceforbrug, miljøpåvirkning og national sikkerhed.
Debatten er blevet så intens, at præsident Donald Trump har kaldt modstanden mod datacentre-ekspansion for en »syg konspirations-teori«. Alligevel fortsætter den lokale og nationale modstand, hvor 16 amerikanske stater har foreslået love for at bremse eller midlertidigt forbyde nye faciliteter.
Væksten er eksplosiv
Ifølge Data Center Map, som tracker både drift- og pre-operationelle sites, findes der nu omkring 12.250 datacentre verden over – en kraftig stigning fra omkring 8.000 operationelle sites i 2021. De er klynget tættest i USA, som huser 4.767 faciliteter, efterfulgt af Europa, hvor Storbritannien og Tyskland fører an.
Når det kommer til kapacitet, er USA imidlertid helt dominerende sammenlignet med Kina på anden plads og Europa langt bagefter. Spalten forventes at blive endnu bredere de kommende år, og nogle eksperter advarer om, at Europa risikerer at blive skubbet ud af de økonomiske gevinster ved AI-boomen.
Traditionelt har datacentre været lokaliseret tæt på større byer, hvor adgang til højspændingsnet og kølevand har været nemmere. Men efterhånden som faciliteterne bliver større, bygges flere og flere på landet – hvilket har øget friktion med lokale befolkninger.
Størrelserne bliver svimlende
Det største operationelt driftende datacenter ejes af China Telecom i Hohhot, Indre Mongoliet, og dækker omkring én million kvadratmeter – svarende til cirka 140 fodboldbaner. Men endnu større sites er under konstruktion, eksklusivt bygget til at levere den enorme computerkraft, som AI-tjenester kræver.
Elon Musks xAI bygger blandt andet Colossus 2-campusen, som skal huse hundredetusindvis af avancerede AI-chips fra Nvidia og bruges til at træne chatbotten Grok. Stedet skal drives af 41 metangas-turbiner – og aktivister har udtrykt bekymring for, at dette »betydeligt kan øge« den lokale luftforurening. Lokale regulatorer hævder, at turbinerne vil overholde luftkvalitetsstandarder.
Strømforbruget overgår hele Frankrig
Datacentre verden over forbruger tilsammen mere elektricitet end hele Frankrig. Dette stigende strømforbrug driver CO₂-udledningerne op, ifølge analyser, og presser samtidig lokale elnet, hvilket nogle frygter vil presse energipriserne op.
Derudover kan datacentre forbruge massive mængder vand til køling af deres systemer – noget, som nogle eksperter advarer kan føre til vandmangel lokalt. Kombineret med støjgener og det jordepladsforbrug, som faciliteterne kræver, har der dannet sig en voksende folkelig modstand mod ekspansionen.
I dag har modstanden mod datacentre-udvikling spredt sig uden for USA. Lande som Mexico, Frankrig, Indonesien og Storbritannien har også set lokal og nationalt modstand opstå.
Positive jobudviklinger – men færre end påstået
Tilhængere af datacentre-ekspansion argumenterer for, at faciliteterne er kritiske for national sikkerhed og AI-udvikling, og at de skaber lokale jobs, tiltrækker investeringer og genererer skatteindtægter. En rapport fra Brookings Center viser, at datacentre faktisk skaber lokale jobs – dog færre end industriens talsmænd typisk påstår.
Den type datacenter har betydning. Såkaldte »hyperscale«-faciliteter – de massive sites ejet og drevet af tech-giganter som Amazon og Microsoft – har større positive effekter på beskæftigelsen. Derimod skaber »colocation«-faciliteter, som blot lejer plads til fjerne lejere uden lokal tilstedeværelse, færre gevinster for lokalsamfund.
Industrien investerer over én billion dollar
Selv med voksende miljøkoncerner fortsætter datacentre-udplaceringen i højtempo. Tech-industrien forventes at bruge i alt 765 mia. dollar på AI-infrastruktur i år, stigende til over én billion dollar næste år.
Men mens miljøbetonerne og lokale modstandere mobiliserer, udforsker tech-industrien også alternativer. Nogle foreslår at placere datacentre i rummet eller på Månen, hvor de kan høste rigelig solenergi. Andre forudsiger, at meget AI-processing i fremtiden kunne flyttes til den hardware, der allerede sidder i vores computere og smartphones – hvilket ville reducere behovet for massive, centraliserede datacentre dramatisk.