Citrini Research ville gøre verden opmærksom på AI’s potentiale inden for lægemiddelproduktion. Sammen med Anthropic satte de Claude – en uudgivet version af selskabets AI-model – til at udvikle skorpion-antivenom. Problemet var bare: det lykkedes ikke. Modellen producerede nogle lovende startpunkter, men intet, der minder om et egentligt lægemiddel, fortæller kilder til The Verge.
Citrini gav sig selv fuld tilståelse i at være uvidende: “Ingen af os kunne påstå at vide noget om AI i forhold til biologi,” skrev de i et blogindlæg. Det stoppede dem ikke fra at forsøge at lave et lægemiddel fra bunden – eller fra at publicere en artikel kaldet “We Wanted to Use Claude to Create a New Drug. Here’s What Happened.” Fortællingen indeholdt retoriske spørgsmål og Darwin-citater, men var i grunden dokumentation for amatørvidenskab.
Collaboration mellem de to virksomheder opstod, fordi Citrini stødte på Anthropics biosikkerhedsbarrierer. Den person bag eksperimentet spillede hvad de kaldte “spam calls” til AI-laboratorier, til de fandt Anthropic villige til at sænke beskyttelsesmekanismerne og give adgang til en mere avanceret, uudgivet model – på betingelse af at arbejde fra Anthropics kontorer. Anthropic betalte endda regningen: omkring 50.000 dollars i compute og tokens.
Helst ideisk end realistisk
Teamet valgte skorpion-antivenom, da det er dyr at producere og typisk involverer indsprøjtning af gift i heste. Målet var at bruge Claude til at designe proteiner, der kunne binde sig til toxinerne i skorpion-gift. Med en 35-sides prompt kastede de sig ud i processen med omkring 300 under-agenter.
Claude genererede næsten 320.000 kandidater, hvilke blev sorteret ned til 180 designs efter at have kasseret proteiner, der lignede kendte toksiner eller eksisterende proteiner. Hele processen tog 64 timer. Derefter sendte Citrini designene til to eksterne laboratorier – det schweiziske biotek-firma Adaptyv Bio og det amerikanske Twist Biosciences – for at teste, om proteinerne rent faktisk kunne binde sig til deres mål. Det kostede yderligere omkring 150.000 dollars.
Resultatet: 17 proteiner passerede testen, og de bandt tilsammen til fire ud af fem scorpion-toksiner, som teamet håbede at ramme. Men ikke et eneste protein bandt til mere end en enkelt toksin, og – som Citrini selv indrømmede – var der ikke testet, om proteinerne overhovedet kunne stoppe toxinet fra at virke.
“Binding til en toksin betyder ikke, at et protein kan neutralisere det, meget mindre fungere som en sikker og effektiv behandling,” skrev The Verge i sin analyse. Citrini havde således ikke nået en virkeligt fungerende antivenom, men snarere det relativt nemme arbejde.
Eksperterne: Langt fra færdig
Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor i antistof-teknologier ved Danmarks Tekniske Universitet, siger det klart: “Det er ret let at opdage en god binder mod slange- og scorpion-gifte. Det svære er at oversætte det til et lægemiddel.”
Melisa Benard Valle og Anne Ljungars, begge fra DTU, var enige: “Resultaterne er teknisk lovende, men noget af begejstringen er for tidligt. De er langt fra et lægemiddel og overhypet,” skrev de i en fælles mail. De påpegede, at meget stadig er ukendt om de proteiner Claude designede – sikkerhed, stabilitet, hvordan de opfører sig i kroppen, og om de kan udvikles til levedygtige behandlinger. “At oversætte disse bindere til et egentligt lægemiddel er sandsynligvis stadig en lang og udfordrende proces.”
Andreas Bender, professor i machine learning i medicin ved Khalifa University i Abu Dhabi, føjede til, at det underliggende arbejde ikke var særlig nyt. Eksisterende metoder som high-throughput screening kan ofte finde mange hits til en betalbar pris, helt uden AI. “Det vigtige arbejde – at få resultater til at virke i levende systemer – det mangler der stadig løsning på,” sagde Bender, som også er gæsteprofessor ved Cambridge University.
Investeringsblikket frem for virkelighed
Citrini erklærede eksperimentet for en succes – bare af en anden grund end den videnskabelige. Firmaet hævdede at have påpeget kommende investeringsmuligheder i en AI-drevet medicinudviklingsæra. Da The Verge spurgte, hvorfor de ikke fortsatte forskningen, svarede Citrini blot: “Vi er et investeringsselskab, ikke en biotech-startup.” De anklagede også kritikere for at “plukke på småting.”
Citrini og Anthropic svarede ikke på The Verges henvendelser. Men selskabet brugte eksperimentet til at lave en bullish case for virksomheder, der kunne profitere – med detaljerne reserveret for betalende abonnenter. Bloomberg rapporterede, at de fremhævede virksomheder på test-siden af medicinudvikling, blandt andet Charles River Laboratories, som forsyner primater til dyreforsøg.
I en video om eksperimentet beskrev Citrini AI-delen som “gratis” – og overså bekvemt den regning på omkring 50.000 dollars, som Anthropic havde betalt. Kort før sin ventet IPO havde Anthropic åbenbare grunde til at tale op om AI’s potentiale inden for lægemiddelproduktion.