Det amerikanske føderale niveau ligger fuldstændig stille, når det kommer til at regulere robotaxier. Mens Kongressen står på stedet hvil, har byer og stater på tværs af det politiske spektrum besluttet at skrive deres egne regler for autonome køretøjer. Resultatet er en uoverskuelig patchwork af lokale bestemmelser – præcis det industrilederne ville have undgået.
Udviklingen er slående, fordi den omkaster den oprindelige modtagelse af selvkørende biler. For over et årti siden, da Nevada i 2011 blev den første stat til at legalisere autonome køretøjer på offentlige veje, var det stort set udløst af Google’s lobbying. Kommunerne og staterne var dengang ivrige efter at virke fremtidsorienterede og innovationsvenlige. Nu vender mange af dem tilbage til tegnebrættet for at begrænse den samme teknologi.
Det skete, fordi det praktiske møde med robotaxier har afsløret uforudsete konsekvenser. Biler uden fører har resulteret i nødkald, trafikkaos og sikkerhedsspørgsmål, som oprindeligt lovgiverne ikke havde tænkt på. Kommunerne bruger deres autoritet over gadedriften til at gribe ind – selvom de juridisk ikke kan blande sig i køretøjernes tekniske standarder.
Lokale regler spreder sig over hele USA
Minneapolis overvejer en bestemmelse, der kræver menneskelige operatører ombord på autonome køretøjer – hvilket faktisk vil forbyde driverless-drift. San Diego’s byråd vedtog en resolution for at holde Waymo væk fra lufthavnen og give lokale myndigheder kontrol i nødsituationer. Austin’s brandfolk har rejst alarmklokkerne over Tesla Cybercab’s mangel på rat og pedaler, hvilket kan skabe problemer, hvis nødhjælpen skal flytte en stalled bil. De kræver derfor dedikerede bjærgningsprotokoller og hurtig menneskelig kontakt i nødsituationer.
Hvad der er bemærkelsesværdigt er, at modstanden ikke følger traditionelle politiske skillelinjer. Det var engang sådan, at republikanere var mere åbne over for autonome køretøjer, mens demokrater var skeptiske. Nu strammer selv nogle røde stater – Kentucky, Oklahoma, South Dakota og Iowa – køreglerne. Selv det teknologi-venlige Californien har politikere, der arbejder på at begrænse robotaxierne, med forslag om at give byer magt til at begrænse flotillestørrelse, driftstimer eller lokale forbud.
Nogle kommuner bruger zoning og landudnyttelseskompetencer som våben mod robotaxierne. Culver City har udforsket nødvendige moratoriummer på byggetilladelser til robotaxi-faciliter, mens Santa Monica brugte lokale støj- og trafikforordninger til at begrænse 24-timers opladningspladser. Robotaxier er åbenbart heller ikke immune over for NIMBYklag (not in my backyard).
Industriens strategiske rückzug og fremtidsudsigter
Udviklingen presser robotaxi-operatørerne til at søge alternative markeder. Waymo planlægger ekspansion i London, Tokyo og München. Uber forberedelse køretøjer til Manchester, Madrid og Dubai. Hvis det amerikanske marked bliver for reguleret, tilbyder disse internationale destinationer potentielt mere velvillig modtagelse.
Alligevel repræsenterer USA industrien’s bedste profitmulighed på kort sigt – selv med stigende udgifter. I stedet for at kæmpe direkte mod strenge lokale regler fokuserer virksomheder som Waymo, Zoox og Aurora på stater med eksplicit lovgivning om