Britiske offentlige myndigheder, kommuner og politikerkontorer oplever en kraftig stigning i klager, anker og forespørgsler skrevet med kunstig intelligens. Ifølge The Guardian er mængden nu så stor, at fænomenet flere steder bliver omtalt som “AI clog” – altså at systemet stopper til med AI-genereret tekst.
Hollie Wickens, der er senior caseworker på kontoret hos et Labour-medlem af parlamentet, beskriver udviklingen sådan: “Half the emails we receive are some form of AI.” Hun siger også, at henvendelserne er blevet mere tidskrævende at læse og håndtere.
Problemet rammer bredt. Både lokale myndigheder, domstole, skoler, virksomheder og andre offentlige organer fortæller, at de bliver oversvømmet af AI-skrevne klager, breve og juridiske indsigelser, som lægger ekstra pres på i forvejen stramme ressourcer.
Længere klager og mere arbejde
Generative AI-værktøjer som ChatGPT, Claude, Copilot og Gemini kan på få sekunder skrive en formel klage eller en anke. Det gør det lettere for borgere at formulere sig, men ifølge flere myndigheder betyder det også, at medarbejdere skal bruge langt mere tid på at sortere i og svare på teksterne.
Deborah Evans, direktør i Lawyers in Local Government, som repræsenterer 5.600 jurister i lokale myndigheder, siger til The Guardian, at klager tidligere i gennemsnit fyldte omkring to sider. Nu er flertallet ifølge hende blevet 10 gange længere. Hun peger også på, at nogle henvendelser er meget omfattende, og at den længste, hun kender til lige nu, er omkring 200 sider.
Information Commissioner’s Office, som fører tilsyn med informationsrettigheder i Storbritannien, har samtidig noteret, at AI-genererede forespørgsler ofte kan være meget lange, gentagende og svære at afkode. De kan også indeholde irrelevante kommentarer eller krav, som ikke passer til den konkrete sag.
AI lyder overbevisende – men tager fejl
Et særligt problem er ifølge myndighederne, at AI-værktøjer ofte skriver i et meget formelt og juridisk sprog. Det kan få en almindelig klage til at ligne et egentligt juridisk krav. Men sproget er ikke nødvendigvis korrekt, og henvisninger til lovgivning eller retspraksis kan være forkerte eller komme fra andre lande.
Evans siger, at AI nogle gange henviser til lovbestemmelser og domme, som ikke passer til den jurisdiktion, myndigheden arbejder under. Hun advarer også om, at teknologien kan “hallucinere” – altså finde på oplysninger, som lyder troværdige, men ikke er rigtige.
Jim Moore, der arbejder med medarbejderrelationer hos Hamilton Nash, siger, at mange AI-skrevne klager er unødigt lange og kan overdrive mindre hændelser. Han peger også på, at de ofte mangler det mest centrale: hvad klageren faktisk ønsker som løsning.
Pres på kommuner, transport og politikere
Flere konkrete eksempler viser, hvor bredt problemet er blevet. Enfield council oplever ifølge rådets leder Alessandro Georgiou blandt andet flere parkeringsankesager. Transport for London modtog 4.769 aktindsigtsanmodninger i regnskabsåret 2025-26, hvilket var rekord og 5 procent mere end den tidligere top i 2023-24. Ifølge referatet fra et møde i organisationens revisions- og kontroludvalg er der også kommet flere anker, som ser ud til at være skrevet med AI.
Også kontorerne hos britiske parlamentsmedlemmer mærker presset. Vonnie Sandlan, kontorchef for Labour-politikeren Graeme Downie, siger, at medarbejderne er “exhausted” efter stigningen i AI-genererede henvendelser. GMB, som organiserer ansatte på politikerkontorer, siger, at sagsmængden flere steder er fordoblet eller mere.
Nogle myndigheder forsøger nu at sætte grænser. Ifølge The Guardian indfører enkelte klageinstanser ordgrænser eller faste skabeloner, mens andre undersøger, om AI kan bruges til at opsummere lange mails og skrive første udkast til svar. Men det rejser også et nyt spørgsmål: om myndigheder ender med at bruge AI til at håndtere tekst, som i første omgang er skrevet af AI.