Et nyt studie peger på, at AI kan blive et redskab, der gør det muligt for psykologer at hjælpe flere mennesker med social angst. I forsøget blev 263 voksne med social angst fordelt tilfældigt i seks grupper, og nogle af deltagerne fik skriftlig feedback på deres hjemmeopgaver fra enten AI eller en psykolog over ni uger.
Forskerne så, at alle grupper, som fik behandling, forbedrede sig. Samtidig fandt de ingen negative effekter i studiet. Det gør resultatet interessant, fordi det tyder på, at AI kan bruges som støtte i et behandlingsforløb uden at forringe oplevelsen for deltagerne.
Det er dog vigtigt at holde fast i, hvad studiet faktisk viser – og hvad det ikke viser. Forskerne understreger selv, at de ikke har bevist, at AI kan erstatte psykologer. Studiet testede heller ikke en løsning, hvor AI arbejdede helt alene uden menneskelig kontrol.
AI skrev svar, men en psykolog så dem igennem
I studiet blev AI-svarene gennemgået af en psykolog, før de blev sendt til deltagerne. Ifølge forskerne var det i praksis næsten aldrig nødvendigt at ændre svarene. Det er et centralt punkt, fordi det viser, at AI i denne model fungerede som et første udkast, mens det faglige ansvar stadig lå hos et menneske.
Det gør også forskellen tydelig mellem at bruge AI som hjælpemiddel og at bruge AI som selvstændig behandler. Her var der tale om det første. AI leverede tekst, men en psykolog stod som kontrolled, før materialet nåede frem til deltagerne.
For mennesker uden kendskab til behandling kan det lyde som en lille detalje, men det er i praksis ret afgørende. Når en psykolog læser svarene igennem, er der stadig en fagperson inde over, som kan fange fejl eller vurdere, om tonen og rådene passer til situationen.
Forsker: Kan måske frigøre tid
Hovedforfatteren Per Carlbring, professor i klinisk psykologi ved Stockholms universitet, siger i en pressemeddelelse: “Vi har inte visat att AI kan ersätta psykologer och studien prövade inte AI som arbetar helt på egen hand. Men om AI skriver ett första utkast som en psykolog godkänner, kanske samma psykolog kan hjälpa fler”.
Det er netop den mulighed, der gør studiet relevant. Hvis en psykolog kan bruge mindre tid på at formulere skriftlig feedback fra bunden og i stedet godkende et udkast, kan det i teorien betyde, at flere patienter kan få hjælp inden for samme ramme.
Studiet siger derimod ikke noget om, at AI alene kan stå for behandling. Det siger heller ikke, at AI nødvendigvis vil fungere på samme måde i alle typer psykisk behandling. Resultatet handler konkret om voksne med social angst, skriftlig feedback på hjemmeopgaver og et forløb over ni uger.
Det viser studiet helt konkret
Det mest håndgribelige resultat er, at deltagerne i behandlingsgrupperne forbedrede sig, og at forskerne ikke fandt negative effekter. Det giver et billede af, at AI i denne opsætning kan indgå i behandlingen uden at skabe åbenlyse problemer.
Samtidig er studiet afgrænset. Der var 263 deltagere, de blev fordelt i seks grupper, og AI blev brugt til skriftlig feedback på hjemmeopgaver. Det er altså ikke et forsøg, hvor en chatbot alene har gennemført terapi med patienter.
For sundhedsvæsenet og for behandlere kan studiet derfor især være interessant som et eksempel på, hvordan AI måske kan bruges til at aflaste noget af det skriftlige arbejde. For patienter er hovedpointen, at forskerne ser et muligt værktøj, som kan støtte psykologers arbejde – ikke erstatte det.