Da Tesla i august lukkede sit solcelletagsten-program, sendte det chokbølger gennem hele branchen. Ikke fordi det var overraskende – salget havde været skuffende – men fordi teknologigiganten havde været industrians største ambassadør for en løsning, som teoretisk burde være en no-brainer: tage, der ser normale ud, men producerer elektricitet.
Alligevel ruller millioner af nye tage på danske og amerikanske huse uden en eneste solcelle. Spørgsmålet er: hvorfor?
Æstetik var engang det vigtigste argument
For nogle mennesker er det enkelt – de hader bare udseendet af traditionelle solpaneler. Og der giver solcelletagsten en gyldig løsning. For historiske bygninger, hvor fredningsregler begrænser ændringer, kan den integrerede sol en betydning.
Men når Kate Collardson fra Solar Service of Colorado genlyder branchen efter mere end et årti i sektoren – fra installatør til instruktør – siger hun klart: æstetik er ikke længere det centrale problem. “Det er ikke længere fem år siden,” forklarer hun. “Nu er det største spørgsmål, hvor meget energi koster det at spare.”
Det handler altså ikke om hvordan solcellerne ser ud. Det handler om prisen.
Omkostninger, der gør økonomien urimelig
En solcelletagsten koster typisk dobbelt så meget som et traditionelt solpanel-system på samme tag. Men det er ikke alt.
Fordi hver tag er unik, skal hver installation designes fra bunden. Det kræver samarbejde mellem tagdækkere, solinstallatører og elektrikere – og meget mere bygningstilladelsespynt end ved almindelige paneler. Resultat: projekter tager længere tid, og fagmændene mister penge.
“Du sætter en tagdækker på sagen, og han siger: ‘Det her tager uendeligt lang tid. Jeg taber penge. Jeg kunne have solgt 10 normale tage i det tidsrum, det tager at sælge et solcelletagsten-system,'” forklarer Collardson.
Installation og vedligeholdelse er langt mere kompliceret
Traditionelle solpaneler har elektronik direkte på panelet og et kort, der viser præcis, hvor meget hver panel producerer. Hvis noget går galt, er det let at finde problemet.
Med solcelletagsten er der ingen elektronik under tilen. I stedet skal fagmændene bruge termiske kameraer for at lokalisere fejl. Og der er en anden, større udfordring: man kan ikke bare fjerne og reparere en enkelt solcelle-tagsten i midten af rækken.
“Man er nødt til at gå ud på de andre, og det burde man ikke gøre – for det skaber mikro-sprækker, som kommer til at give problemer senere,” siger Collardson. Vedligeholdelse af solcelletagsten koster derfor betydeligt mere end reparation af traditionelle paneler.
Lavere effektivitet gør det hele værre
Solcelletagsten producerer mindre elektricitet end traditionelle paneler – af flere årsager. For det første er tglerne mindre. For det andet sidder de tæt til taget, så der er mindre luftstrøm omkring dem. Mindre luftflow betyder mere varmetab – og varme reducerer solcellernes effektivitet.
Hvis du vil have farvede tagsten – hvilket mange ønsker for æstetikkens skyld – bliver problemet endnu værre. “Grunden til, at alle solceller er sorte, og hele panelet bliver sort, er at sort er den bedste absorberende farve,” forklarer Ben Graves fra det britiske solselskab Sunsave.
Det betyder, at du skal dække meget mere af dit tag med solcelletagsten for at få samme energiproduktion som med traditionelle paneler.
Tesla-nedlukninget: dødsstød eller mulighed?
Da Tesla stoppede sit solcelletagsten-program efter retssager over pludselige prisforhøjelser og svigtende salgstal, tænkte nogle, at teknologien var død.
Men mindre virksomheder ser det som en åbning. Det schweiziske startup Freesuns, grundlagt i 2019, har oplevet 20-30 procents årlig vækst og overvejer nu ekspansion til USA. CEO Deborah Learoyd mener problemet ligger i produktionen: “Meget af omkostningen skyldes, at hvert tag er lidt anderledes. Så det skal designes lidt anderledes, installeres lidt anderledes.”
Fordi komponenterne produceres i små serier, er der få økonomier af skala. Men Learoyd ser løsninger.
Teknologisk forbedring og fremtidshåb
En teknologi, der kan ændre spillet, hedder matrix-shingling. I stedet for at forbinde solceller med metal-ledninger, skæres cellerne i smalle strimler, lagdelt som overlappende tagsten, og forbindes med elektrisk ledende lim.
Den store fordel? Elektriciteten kan flyde omkring skygget områder. “Hvis en fugl skider på en del af cellen, kan strømmen flyde omkring det,” forklarer Learoyd. Det øger effektiviteten og forbedrer udseendet – de sølvfarvede ledninger er væk.
Martin Heinrich fra Fraunhofer-instituttet for solenergi i Tyskland peger også på, at når cellerne skæres i mindre dele, kan man udfylde specielle størelser uden at skulle følge faste mønstre.
Freesuns er blandt de første til at adoptere matrix-shingling-teknologi. Men selv Learoyd erkender, at industrien også har brug for bedre software til automatiseret design – noget der kan fremskynde den proces, som i dag kræver individuel engineering på hver enkelt tag.
“Sådan software ville sænke omkostningerne og give hele byggeriet meget mere tillid til at bruge produktet,” siger hun.
En løsning for den velhavende elite – for nu
Ben Graves mener, at økonomien langt fra spiller sammen for befolkningens bredde: “De fleste mennesker i Storbritannien har simpelthen ikke råd til det.”
Men supporterne af solcelletagsten afviser at sammenligne dem direkte med traditionelle paneler. Martin Heinrich maner til besindighed: “Lad os ikke sammenligne solcelletagsten med et normalt solpanel-system, men se på solcelletagsten som at generere yderligere elektricitet fra vores tag i stedet for bare at have taget liggende der.”
Ti år efter at have installeret sin egen solcelletagsten forbliver Learoyd optimistisk på trods af sektorens tilbageslag. Hun mener, at for mennesker med økonomi til det, vil det til sidst blive normalt at få et nyt tag med indlejret sol.
“Det er bare selvfølgelig,” siger hun.