Politiet risikerer at anholde uskyldige, hvis efterforskere behandler ansigtsgenkendelse som bevis i stedet for et spor, der skal tjekkes nærmere. Det fremgår af en ny rapport, som The Guardian omtaler.
Rapporten handler om retrospektiv ansigtsgenkendelse, også kaldet RFR. Det er den type teknologi, hvor politiet sammenligner et billede eller videostill med eksisterende billeder bagefter – i modsætning til live ansigtsgenkendelse, som bruges i realtid.
Ifølge rapporten er der både fejl og skævheder i systemet. Den peger blandt andet på, at algoritmen i højere grad kan fejludpege personer fra etniske minoriteter som mistænkte.
Efterforskere tog resultater for bogstaveligt
His Majesty’s Inspectorate of Constabulary skriver ifølge The Guardian: “Some investigators didn’t know that RFR results were intelligence rather than evidence and required further enquiries before officers took enforcement action”.
Rapporten beskriver også, at nogle efterforskere ikke altid lavede nok supplerende kontrol, før de gik videre med et muligt match. I et mindre antal sager lagde betjente ifølge rapporten for stor vægt på resultaterne, og det førte til upassende efterforskningsskridt.
Det er centralt, fordi et match i et ansigtsgenkendelsessystem ikke i sig selv er det samme som et bevis. Rapporten advarer om, at den forskel ikke altid har været forstået godt nok i praksis.
Dårlige billeder og gamle politifotos giver problemer
Rapporten peger også på mere lavpraktiske fejl. Revisorer fandt tilfælde, hvor brugere uploadede billeder i dårlig kvalitet, blandt andet slørede billeder og billeder med flere ansigter. Det gjorde det sværere for systemet at levere pålidelige matches.
Derudover fandt inspektørerne en risiko for, at tilliden til teknologien kan blive svækket, fordi billeder fra politiets varetægt, som burde være slettet, i stedet var blevet gemt.
Rapporten kritiserer også lovgrundlaget. Den fastslår, at lovgivningen ikke har fulgt med udviklingen i ansigtsgenkendelse, og at der mangler en samlet lovramme for, hvordan teknologien må bruges.
Tilsyn og kritikere efterlyser flere værn
Kathryn Stone, som er His Majesty’s Inspector of Constabulary, siger ifølge The Guardian, at offentlig opbakning afhænger af, at politiet kan vise, at teknologien bliver brugt korrekt. Hun peger på behovet for klare regler, stærkere nationale standarder og bedre tilsyn.
Kritikken kommer også fra organisationen Big Brother Watch. Jasleen Chaggar siger til The Guardian, at det er alarmerende, hvis betjente behandler ansigtsgenkendelse som egentligt bevis frem for en sandsynlighedsvurdering.
National Police Chiefs’ Council fastholder omvendt, at politiet vil bruge retrospektiv ansigtsgenkendelse etisk, proportionalt og ansvarligt. Men rapportens hovedbudskab er klart: Teknologien kan hjælpe i efterforskning, men uden ekstra kontrol og klare regler kan den også føre til, at de forkerte personer bliver udpeget.