Ric Galvan, byrådsmedlem i San Antonio, har set forandringen fra frontrækkerne. Da datacentre først ankom til hans by i 2000’erne, lignede de relativt anonyme kontorbygninger. Nu er de vokset til massive “hyperscale”-faciliteter, der spænder over millioner af kvadratmeter og huser den fysiske infrastruktur for kunstig intelligens.
I Galvans omkring 55 kvadratkilometer store distrikt ligger nu mere end et dusin datacentre, og han forventer, at tallet vokser til omkring 20 inden for få år, hvis planlagte projekter gennemføres. De er klyngeret langs to hovedveje, hvilket betyder at gener koncentreres i de samme boligområder: trafik og fældede træer under byggeriet, efterfulgt af konstant stærkt lys og larm, når datacentret er i drift.
“Det hele blev taget bort ret hurtigt, når man laver et gigantisk datacenter,” siger Galvan om følelsen af at være tæt på naturen, som mange beboere engang havde.
Microsoft tager naturen til hjælp
På tværs af USA rejser flere og flere kommuner sig mod disse massive datalagre – protesterer mod virkningerne på livskvalitet, forurening, vand og elregninger. Tech-virksomheder har reageret med løfter om at afbøde potentiel skade ved at betale for infrastrukturupgraderinger på lokale vand- og elsystemer.
Microsoft går dog en anden vej. Tech-giganten har annonceret planer om at gøre sine datacentre mindre ødelæggende for lokalsamfund og miljø gennem det, den kalder “biomimikry” – en bredt anvendt betegnelse for teknologier, der henter inspiration fra naturen. Fra “smertesløse” nåle, der efterligner myggeprovokansen, til naturligt ventilerede bygninger formet efter termithøje.
I Microsofts tilfælde indebærer biomimikry at “blande vores datacentre ind i det naturlige landskab” for at “skabe modstandsdygtige økosystemer, der støtter biodiversitet, styrker samfundsbånd og hjælper vores datacentre med at blive bedre naboer.” Med andre ord: mere grønt, lettereller og naturlige træer på stedet, samt investeringer i projekter, der reparerer beskadigede økosystemer hvor Microsoft har datacentre.
Træer faldt i massiv skala
Det er en god gestus, mener tilhængere og bæredygtighedseksperter. Microsoft har forsøgt at skelne sig ud fra konkurrenterne ved at engagere sig mere med lokalsamfundene, hvor det bygger datacentre. Strategien har beroliget nogle lokale bekymringer – afhængigt af hvem man spørger.
Men datacentrene ekspanderer så hurtigt, at de samtidig har ryddet tusinder af træer, og Microsofts drivhusgasemissioner vokser med energikravene fra AI. Tilhængere og beboere nær disse datacentre ønsker at se mere fra virksomheden for at begrænse dens større påvirkning på samfund og miljø.
I 2022 var Microsofts handling i San Antonio kontroversiel: virksomheden fældede mere end 2.600 træer over et 33-hektar område for at bygge et datacenter. Kombineret med Microsofts anmodninger om zoningændringer og skatteincitamenter var det en stor kontrovers, fortæller Galvan.
“Vi er meget stolte af vores træer her,” siger Galvan og påpeger, at trekronen også hjælper med at dæmpe varme, hvilket i Texas bliver et stigende problem. “Så det var meget frustrerende at se det fuldstændigt ødelagt.” (Microsoft oplyser, at virksomheden “investerer i forbedringsprojekter, der omfatter 400+ hektar skovreparation og bestøver prærier” i San Antonio med målet om at efterlade “jorden mere produktiv, end da vi modtog den”.)
Vand og kulbrinter er uløste problemer
Adrian Shelley, Texas-direktør for forbrugeradvokatgruppen Public Citizen, kalder indsatsen “læbepomade på en gris.” Han er særligt ophidset over forurening fra nye gasværker bygget til at drive datacentre. I juni indgik Microsoft en 20-årig aftale med Chevron om at drive et nyt AI-datacentercampus i Vesttexa. Projektet forventes at være “blandt de største samtidigt placerede naturgas- og datacenterfaciliteter” i landet, ifølge Chevron.
“Jeg kan ikke virkelig se noget niveau af biomimikry-investering, der gør et gasværk til en ønskværdig nabo,” siger Shelley. Han frygter, at Texanere bliver efterladt til at betale for opgivne energiprojekter, hvis AI-boblen brister.
Med Public Citizen’s støtte foreslog Galvan i august et moratorium på nyt datacentreudbygning i San Antonio. Siden august har Texas-guvernør Greg Abbott også pålagt statsomfattende moratorier på datacenterprojekter, der søger at forbinde sig til elnettet, i afventen af revisioner af deres elektricitet- og vandforbrug.
Datacentre i Texas brugte omkring 25 milliarder gallons vand sidste år, ifølge Houston Advanced Research Center (HARC). Det svarer til omkring 0,4 procent af det samlede vandforbrug, men tallet forventes at stige. HARC estimerer, at datacentre kunne forbruge mellem 0,5 til 2,7 procent af det samlede årlige vandforbrug inden 2030.
Microsofts større problem
Microsofts fokus på AI har dog taget sin vejafgift på virksomhedens bæredygtighedsmål. Karbonforureningen sprang 25 procent i 2025, ifølge virksomhedens seneste bæredygtighedsrapport. Og i maj rapporterede Bloomberg, at Microsoft overvejer at opgive sit mål om at matche 100 procent af sit elforbrug med vedvarende energi på timebasis – betragtet som en af industriens mest ambitiøse strategier til at tilskynde vækst inden for vedvarende energi.
I 2024 forlod Holly Alpine sin rolle som ledelse af virksomhedens økosystemreparations- og klimaresiliensinitiativer i dusinvis af samfund nær datacentre, efter at have kæmpet med modsætninger mellem Microsofts bæredygtighedsmål og virksomhedens forretningsaftaler.
“Som en skeptisk og ekstremt passioneret klimafortaler var jeg meget begejstret over de biomimikry-projekter, jeg så – de var ekstremt veldesignede til faktisk at yde en positiv fordel for økosystemerne, hvor datacentret er,” siger Alpine. Men selv det var ikke nok til at opveje den skade, hun ser fra Microsofts cloud-services til olie- og gasselskaber og udviklingen af AI-værktøjer, der kan bruges til at optimere fossilbrænselsproduktion.
En forskningsartikel, Alpine medforfattede og som blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i august, sammenlignede potentielle AI-drevne produktivitetsgevinster for vedvarende energi og fossilt brændstofproduktion. Konklusionen: AI forårsager mere planetopvarmningsemissioner, end det ville hjælpe med at undgå. Kort sagt: AI muliggør langt mere forurening, end virksomheden håndterer med selv velplanlagte bæredygtighedsprojekter fra datacenter til datacenter.
Mikrosoft-talsmand Jennifer Lyons skrev i en e-mail: “I en periode med hurtig teknologisk forandring forbliver vi fokuseret på at fremme vores ambition om at hjælpe med at tackle globale bæredygtighedsudfordringer på tværs af kulstof, vand, affald og økosystemer. Levering af den infrastruktur, der kræves for at understøtte AI i global skala, kræver en række energiløsninger på kort sigt.”
Det centrale spørgsmål er, om der overhovedet er et punkt, hvor Microsoft siger: “Måske burde vi bare ikke bygge et datacenter her.” Under vores interview var Kaitlin Chuzi, direktør for global jordstrategi hos Microsoft, mindre klar: “Jeg tror, det er en løbende læringsproces at forstå, hvad det betyder at være en god nabo.”