Lokalsamfund i Utah standsede Kevin O’Learys massive AI-datacenter gennem græsrodsaktivisme

Redaktionen
Redaktionen10. oktober 2026
A pickup truck with a rear-window sign reading 'NO NO NO DATA CENTER' parked in a neighborhood.

Foto: Catboy69 — CC BY 4.0

Hemmeligt projekt afsløret på en Facebook-post

Det skulle være verdens største AI-datacenter. I januar 2024 begyndte Shark Tank-kendissen Kevin O’Leary at sondere landet for at finde den bedste tilbud på jord og skat. Utah bød op – og inden udgangen af februar havde projektet fået grønt lys fra en statslig udviklingsenhed kaldet MIDA (Military Installation Development Authority).

Problemet var bare at Box Elder County – hvis samtykke var juridisk nødvendigt – ikke havde nogen anelse om, hvad der foregik. Først i slutningen af marts blev de underrettet, og da Kevin O’Leary så gik offentlig i slutningen af april med sit “Wonder Valley”-projekt, fandt lokalsamfundet ud af det hele gennem Facebook-opslag og snak på kaffe-stedet.

“De glemte eller undlod at fortælle det lokale styre, hvis samtykke de havde brug for, noget som helst om det,” forklarer Verge-journalist Josh Dzieza, der har brugt måneder på at investigere projektet. “De kom til mig og sagde: Vi har virkelig brug for din godkendelse hurtigt.”

Ni gigawatt af udstødningsluft nær Stor-Salt-Søen

Stratos-projektet – dets officielle navn – skulle dække 40.000 hektar og forbruge ni gigawatt strøm. Det er mere end det dobbelte af hele Utahs gennemsnitlige elforbrug. Planen var at bygge sin egen naturgasanlæg for at køre computere til kunstig intelligens døgnet rundt.

Beliggenheden blev afgørende. Datacenteret skulle ligge tæt på Great Salt Lake, som allerede er under pres fra tørke og landsdelsekonomiens vandingsbehov. Selvom udviklerne lovede, at projektet ikke ville påvirke vandforbindelsen til søen, troede lokale ikke på det.

“Placeringen ved Great Salt Lake, hvilket er ekstremt følsomt,” kalder Dzieza det. “Utah er i tørke, søen krymper. Beboerne troede ikke på påstandene om, at det ikke ville mindske vandet til søen.”

Den kolliderende politiker-verden mødte græsrødder

Sådan som traditionen er i udviklingsprojekter af denne størrelsesorden foregik alle samtalerne mellem udvikler og statsniveau. Lokale politikere var ikke inviteret til bordet – men da projektet blev afsløret i april, kom befolkningen.

De første møder blev kaotiske. Mennesker dukket op uden at være blev inviteret, stillede kritiske spørgsmål. En state intelligence-rapport noterede sig senere, at der ville dukke møde “en meget brændbar gruppe af mennesker” – der var konservative grupper som Utah Patriots Alliance og aktivister, der ville bevare Great Salt Lake. Normalt protesterer disse grupper mod hinanden. Nu stod de sammen imod Wonder Valley.

“Det virkelig interessante ved Stratos er, at det er nogle mennesker, som ikke var aktivister før,” siger Dzieza. “Det var lokale mennesker – nogle konservative, nogle progressive – der føler sig krænket over, at nogle udefrakommende og staten gjorde dette uden at høre på dem.”

O’Leary møder modstand han ikke forventede

Kevin O’Leary var vant til at være det største navn i rummet. Men hans forsvar af projektet – at “stater konkurrerer med hinanden med skattelettelser” – resonerede ikke med mennesker, der følte sig forbigået i processen. Hans næste træk blev fatalt.

Da protesterne blev ved, gik O’Leary på Fox News og kaldte kritikerne for “kinesiske spioner.” Fox News måtte senere entskyldes på luften for optagelsen. Det solgte han senere som en Instagram-undskyldning.

“O’Leary kom ud i en maksimal konflikt-position og startede med at angribe protestanter,” forklarer Dzieza. “Han læste navne op på Fox News og sagde, at de blev betalt af Kina. Det virkede ikke – værre endnu, det gik ham imod. Mange af de mennesker, jeg talte med i Utah, kom ud fordi de var endnu mere fornærmede over at blive anklaget for at være kinesiske agenter, når de havde boet der i generationer.”

Politikere tabte deres positioner over projektet

Reaktionen blev så ekstrem, at den helt ændrede statspolitikken. J. Stuart Adams, “kongen af Utah-politikken” og formand for MIDA-bestyrelsen, var central for projektet – og han tabte sit sæde. To lokale kommissærer blev også stemt ud.

“Det sendte chokbølger gennem staten, at han tabte sit sæde over det her,” siger Dzieza. “Det var virkelig et vækkekald for politikere.”

Lokale aktivister lagde en folkeafstemning ind for at tilbagekalde counties samtykke. Den blev afvist af county, men nu er sagen i retten. Projektet er lagt på is, mens retssagerne finder deres gang.

Datacenter-industrien møder sit ene uoverkommeligt problem

Tech-industrien antog længe, at penge kunne løse alt: regelstridigheder, miljøkrav, lokale bekymringer. I en verden hvor Big Tech-virksomheder er blandt de rigeste og mest kreditværdige på jorden, virker det ofte sant.

Men Stratos-affæren viser noget anderledes: at lokal demokrati kan være det ene, som industrien ikke kan købe sig ud af.

“Jeg tror, industrien ikke rigtigt forventede, at der ville være en sådan græsrodsbølge imod det,” siger Dzieza. “Den måde, det blev annonceret på – Kevin O’Learys 40.000 hektar, ni gigawatt, det største i verden – var ikke egnet til at opbygge lokalt opbakning.”

De samtaler, som skulle være mellem udviklere og hyperscalere, var blevet til et politisk valgslagsmål, hvor ingen af partierne ville forsvare projektet. Selv in politiker, der var pro-datacenter, gik væk fra at støtte Wonder Valley.

Hvad kommer der nu?

Projektet er ikke dødt, men det har mistet sin momentum. Industrien lever normalt af hastighed – jo hurtigere permitteringerne gennemgår, desto hurtigere kan computere køre kunstig intelligens og generere indtægter. Stratos havde hastighedsfordele. Det har det ikke længere.

“Hvis du er en hyperscaler, hvorfor ville du være forbundet med et projekt der er så upopulært og infamt?” spørger Dzieza. “Der er så mange andre projekter derude, som du kunne vælge.”

Selvom der er andre datacenter-projekter i udvikling rundt omkring i USA – og faktisk endda større end Stratos i Utah – har mod-bølgen mod AI-infrastruktur ikke mindsket. Hvis andet, er den intensiveret.

“Jeg tror, temperaturen er stadig ret høj,” siger Dzieza. “Jeg tror ikke, mennesker føler sig bedre omkring datacentre nu end de gjorde i maj. Jeg ser ikke, hvordan det hjælper argumentet for, at vi har brug for at bygge så mange datacentre som muligt overalt.”

Den længere lektie: Når AI møder amerikansk lokalitet

Box Elder County-beboerne vandt ikke ved at være mod AI som koncept. De vandt ved at være imod at blive udeladt fra en beslutning, der skulle påvirke deres hjem. De vandt ved at dukke op til møder. De vandt ved at stemme politikere ud, der ikke havde lytte.

“Jeg tror, det vigtigste er bare det enorme omfang af vrede – responsen det fik fra stat og lokalt styre,” siger Dzieza. “Politikere skal stadig blive valgt. Folk har indset, at spørgsmålet er så unikt giftigt, at selvom politikere er pro-datacenter, løber de væk fra disse projekter i dag.”

Det var ikke så meget anti-AI-activism som NIMBYism – Not In My Back Yard. Men det er måske lige hvad tech-industrien har mødt sit ene uoverkommelige problem med: mennesker, som ikke vil flytte væk, ikke vil acceptere tabere-argumenter om nationale interesser, og som er villige til at kæmpe.

AI har i samarbejde med en ægte person assisteret med udviklingen af denne artikel.