Da FBI i oktober arresterede den 35-årige ingeniør Abdulrahman Alfozan for at have installeret en skjult lydoptagelsesenhed på OpenAIs kontor i San Francisco, blev det hurtigt gjort til en national sikkerhedssag af højeste prioritet. Amerikanerne kunne læne sig tilbage – deres føderale efterretningstjeneste havde netop thwartet en »alvorlig truskel mod nationens sikkerhed«.
Ordenen var siden. Justitsministeriet sendte pressemeddelelser ud. Direktøren for National Intelligence Jay Clayton erklærede situationen som »alvorlig« og understregede, hvorfor det at vinde det globale »super intelligence«-kapløb er en »national sikkerhedsprioritet«. FBI-chef Kash Patel fulgte efter med løfter om at beskytte »amerikansk SI-innovation« og landets »konkurrencedygtighed«.
Men historien bliver langt mere interessant – og ironisk – når man læser båndene tilbageværts.
Stolen-fra-stolen-til-strategien
Den dag før Alfozan blev arresteret, sagsøgte USA Today og flere andre amerikanske aviser OpenAI i føderalt domstol for ophavsretskrænkelse og uautoriseret brug af hundrededetusinder af nyhedsartikler til ChatGPT-udvikling. Tidligere, i juli, krævede amerikanske medier som New York Times og New York Daily News, at en føderal dommer pålagde OpenAI sanktioner for »at skjule og destruere beviser, der viser, hvordan ChatGPT blev trænet på stjålet journalistik«, som advokat Steven Lieberman formulerede det.
Moralen i historien er næsten for indlysende: når OpenAI stjæler, gøres det for at »gavne hele menneskeheden«. Når en saudiarabisk ingeniør forsøger det samme, er det en »national sikkerhedskrise«.
Der er væsentlig forskel mellem en skjult lydoptagelsesenhed i toiletpapir – prisen: 13,99 dollar på nettet – og systematisk udnyttelse af millionvis af ophavsretsbeskyttede værker som træningsdata. Men sammenligningen peger på en påfaldende hypocrisy, der går dybere end de juridiske detaljer.
Big Tech og Big Brother dansende sammen
Amerikanske statsembedsmænd taler varmt om at beskytte »innovation«, mens de selv lader politietikere bruge AI-teknologi til at overvåge deres ekser, og mens FBI køber data i massevis fra tech-virksomheder for at holde øje med befolkningens personlige oplysninger – i bedste Big Brother-stil.
OpenAI og lignende tech-giganter, der handler med Pentagon, har været medskyldig i amerikansk militær aggression fra Venezuela til Iran. Israel har exploiteret OpenAI-teknologi til militær brug i Mellemøsten, hvor værktøjerne – ifølge Associated Press – har »stærkt øget antallet af såkaldt militante, der dræbes hurtigere«, mens »antallet af civile døde også er steget markant«.
Doktrinerne og strategierne er ikke særligt skjulte. USA har en »Strategi for at accelerere Amerikas militære AI-dominans«. Tech og væben smelter sammen. Og når nationens topembedsmænd pludselig bliver dybt bekymret over små spionageenheder, mens de ignorerer den massive infrastruktur af masseovervågning og militær AI-eksport, bliver det svært at undgå konklusionen: spionage er kun et problem, når det rammer de forkerte mennesker.
Innovationens særlige status
Justitsminister Todd Blanche erklærede efter arrestationen, at »tyveri af intellektuel ejendom vedrørende avanceret super intelligence-teknologi udgør en alvorlig trussel mod vores nationale sikkerhed«, og at der kræves »hurtig handling for at beskytte amerikansk innovation«.
Men mange amerikanere kunne spørge: hvorfor får »innovation« denne særlige behandling? Hvis national sikkerhed virkelig var hovedsagen, ville man måske forvente, at amerikanske politifolk ikke systematisk dræbte ubevæbnede sorte mennesker. Men menneskelig sikkerhed interesserer ikke en »corporatocracy«, der i stigende grad domineres af AI-industrien – en industri, der blomstrer på at sætte mennesker uden arbejde og som er dybfølende indviklet i masseovervågning og militær ekspansion.
Engang imellem glemmer selv de magtfulde, at ironien – især når den er så grov – har en måde at gemme sig i de bedst skjulte steder. I dette tilfælde lå den inden i toiletpapir til 13,99 dollar.