Storbritannien forbereder sig på et scenarie, hvor et større strømsvigt ikke bare slukker lyset, men også lammer mobilnet, internet, vandforsyning, butikker og betalingssystemer. Den type krise kaldes et Black Sky-event, og ifølge BBC er målet nu, at landet som minimum skal kunne klare 72 timer.
Baggrunden er blandt andet erfaringerne fra Lancaster i december 2015. Her mistede 61.500 mennesker strømmen, efter at floden River Lune gik over sine bredder. Det satte gang i en kædereaktion: varme og lys forsvandt, nogle vandforsyninger begyndte at svigte, togstationen lukkede, tankstationer og butikker blev ramt, hæveautomater stoppede, og lyskryds gik ud.
Roger Kemp, professor ved Lancaster University, beskriver oplevelsen sådan til BBC: “I was halfway through a Scandi crime drama when everything went off,”. Dagen efter lignede byen ifølge ham “almost like a zombie movie,”.
FM-radio og fastnettelefoner holdt stand
Under strømsvigtet i Lancaster var det især to kommunikationsformer, der stadig virkede: fastnettelefoner via kobberkabler og FM-radio. Den lokale radiostation The Bay havde nødgenerator og en fast telefonlinje, og kunne derfor fortsætte med at sende information.
Det blev senere fremhævet i en rapport om hændelsen, som konkluderede, at den mest pålidelige nyhedskilde var en kommerciel radiostation med ældre teknologi. Pointen var enkel: Når strømmen forsvinder i flere dage, bliver et digitalt samfund hurtigt sårbart.
Det er også derfor, BBC ifølge mediet selv har en særlig nødplan. Omkring 100 medarbejdere skal kunne drive et særligt nødradiostudie med sikre forbindelser, der ikke er afhængige af internettet, samt brændstof, vand og mad nok til mindst tre døgn uden forsyninger udefra.
Planen er bygget til tre døgn
BBC skriver, at nødsignalet skal sendes via FM-master, som er adskilt fra internettet og har dieseltanke til generatorer. Meldingerne skal blandt andet bygge på allerede forberedte myndighedstekster om, hvordan befolkningen skal forholde sig under en national strømafbrydelse. De råd er offentliggjort af de britiske sundhedsmyndigheder her.
Ifølge BBC er vurderingen nu, at strømmen sandsynligvis kan være tilbage efter to til tre dage. Tidligere blev der planlagt efter fem til syv dage. Det er en vigtig forskel, fordi hele beredskabet – fra radio til forsyninger – i høj grad er bygget op omkring de første 72 timer.
Lord Harris, der er formand for UK’s National Preparedness Commission, peger over for BBC på, at et stort strømsvigt hurtigt rammer mere end elnettet. Han siger: “It’s likely to stop the water supply because unless you happen to be located neatly downstream of a reservoir, that requires electricity,”.
Gamle systemer er på vej ud
Samtidig kommer beredskabet på et tidspunkt, hvor nogle af de gamle nødløsninger er på vej væk. Storbritanniens kobberbaserede fastnet skal efter planen lukkes 31. januar 2027, og fremtiden for FM-radio er også under politisk gennemgang.
Regeringen fastholder ifølge BBC, at der ikke er nogen specifik trussel mod elnettet. Den siger også, at overgangen til moderne 4G- og 5G-teknologi for beredskabstjenester er “resilient and reliable”. Men kritikere frygter, at samfundet mister vigtige backupsystemer, netop mens afhængigheden af strøm og netværk vokser.
Der arbejdes også på nye nødløsninger. Regeringen bruger ifølge BBC 70 millioner pund på såkaldte High Altitude Pseudo-Satellites, forkortet HAPS – fly, der kan kredse over landet og levere midlertidig mobil- og internetdækning i mindst en uge under en krise. Men erfaringen fra Lancaster peger stadig i samme retning: Når alt andet svigter, kan den mest robuste teknologi være den, der virker uden internet.