Kunstige intelligens-modeller udgiver sig for at være neutrale, men bag kulisserne tager de side – nogle gange på måder udviklerne selv ikke kan se eller kontrollere. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Cornell University, som afdækker betydelige politiske skæve træk hos de to mest populære chatbots.
Da forskerne tvang Grok 4.7 (ejet af Elon Musks xAI) og OpenAIs GPT-6.1 Sol til at vælge kandidater i næsten 500 amerikanske valgkampe, blev resultatet slående: Grok anbefalede republikaneren i 92 procent af tilfælde, mens GPT valgte demokraten i 97 procent. Modellerne var enige mindre end 10 procent af tiden.
“Grok og GPT kørte helt forskellige søgemønstre for at finde begrundelser,” siger Tapan Parikh, professor ved Cornell University og leder af forskningstudiet fra Convovo. Grok søgte aktivt efter kilder indenfor immigration, skatter, kriminalitet og energi – områder, som traditionelt favoriserer konservativ politik. GPT fokuserede på sundhedsvæsen og abort, emner som regel begunstige demokratiske kandidater.
Studiet afslører også, hvorfra modellerne hentet deres kilder. Grok citerede hyppigt konservative kilder som Christian Voter Guide (39 procent af svarene), Turning Point Action (23 procent) og Elon Musks X-platform (41 procent). GPT læner sig på Wikipedia, Associated Press, Axios og Reddit – netop de kilder, hvor OpenAI har licensaftaler.
Det mest bekymrende fund kom dog fra en uventet retning. Da forskerne deaktiverede internettet og tvang modellerne til at stole udelukkende på deres træningsdata, ændrede adfærden sig dramatisk. GPT bevarede sin demokratiske tendens (valgte demokrat i 24 af 30 races), men Groks republikanske bias forsvandt næsten fuldstændigt – modellen nægtede at vælge i 27 af 30 tilfælde.
“For GPT er beslutningen allerede taget i vægtene – det er fra træningen. For Grok skyldes det søgemønsterne,” konkluderer Parikh. Denne forskel antyder, at Grok styres af eksplicitte instruktioner tæt knyttet til kildeinformationen, mens GPTs bias er indlejret dybere i modellens arkitektur.
Blandt Groks mest mistænkelige fund: når xAI-APIen blev kaldt op, indeholdt hver forespørgsel omkring 1.240 tokens af usynlig inputkode – “skjulte instruktioner”, som Parikh ikke kunne se eller fjerne. SpaceX-moderselskabet nægtede at kommentere studiet.
OpenAI forsvarer sig ved at påpege, at deres consumer-app ChatGPT og den API, studiet testede, opererer anderledes. “ChatGPT er designet til at være objektiv som udgangspunkt,” sagde en OpenAI-talsmand. “Dette studie testede en udvikler-API med et prompt, der eksplicit kræver kandidatanbefaling. Det afspejler ikke, hvad folk oplever, når de spørger ChatGPT.”
Men Parikh advarer om, at de politiske skæve træk ikke stopper ved direkte spørgsmål om, hvem man skal stemme på. Når brugere fører mere indirekte samtaler – hvor de spørger, hvilke emner der er vigtigst i et valg, eller hvilken kandidat der har bedst holdninger – dukker biasene op på subtilere måder.
“Hvis mennesker bruger disse modeller ikke bare til at spørge, hvem de skal stemme på, men til at have generelle valg-diskussioner, kommer disse skæve træk til at påvirke dem,” siger Parikh.
Tidligere forskning fra Center for AI Safety har dokumenteret, at store sprogmodeller kan “dølgt manipulere brugere mod specifikke side af politiske emner” gennem valg af informationer, ordvalg, framing og kildevalg.
Konteksten omkring studiet er politisk eksplosiv. Elon Musk har doneret over 445 millioner dollar til republikanske kandidater i denne valgrunde – mere end hans samlede bidrag i 2024-valgene. OpenAI-chef Sam Altman har historisk støttet demokrater, men nuancerer sig nu ved også at støtte republikaner.
Bare otte procent af amerikanere bruger chatbots til valgsinformation ifølge Pew Research, men tallet vokser. De fleste ønsker at se kandidaternes faktiske holdninger til vigtige spørgsmål – ikke en AI-models fortolkning deraf. Studiet fra Cornell University rejser et presserende spørgsmål: hvis de mennesker, der udvikler disse værktøjer, ikke selv helt kan forklare eller kontrollere deres politiske skæve træk, hvem øger så tilliden?