Kiel bugner af ung videnskabelig innovation
Omkring 150 unge videnskabsfolk suser denne uge gennem gaderne i Kiel. De er deltagere i European Contest for Young Scientists – kort sagt EM i Science – Europas største videnskabskonkurrence for unge. Det er 37. gang konkurrencen afholdes, og der mødes forskere fra hele Europa, samt USA, Sydkorea og Canada. Alle deltagerne har allerede vundet deres nationale videnskabskonkurrencer, før de stillede op her.
Danmark er repræsenteret af tre unge talenter: Ask Roman Møller dyster inden for medicin med et projekt om lugtesans og diagnostik, Linus Minh Bjørgheim Abildgaard konkurrerer i kemikategorien med et projekt om matematik og kemiske reaktioner, mens Martine Strandgaard Gade repræsenterer Danmark inden for miljøvidenskab og kemisk forurening.
Konkurrencen løber fra 22. til 27. september og skal både krone en videnskabelig vinder – og give de unge et netværk på tværs af nationer og fagområder. Vi har været rundt på projektmessen og mødt syv af deltagerne og deres opfindelser.
Kaffekop registrerer Parkinsons-rystelser
Parkinsons-patienter døjer ofte med uønskede rystelser i hænder og andre kropsdele. Det medicineredes traditionelt på baggrund af de symptomer, som patienterne selv rapporterer – en metode, der kan føre til fejldosering.
Den 19-årige østriger Alice Hristou har udviklet TREMOCUP, en simpel løsning: en ekstra kaffekopbund med indbygget sensor, der registrerer rystelser og sender data via Bluetooth til en app, som hun selv har programmeret. »I gymnasiet havde jeg studieretningen Medical Informatics, og jeg har altid interesseret mig for neurologi,« forklarer hun.
Dataene kan give lægerne et langt mere præcist billede af patientens symptomer – og dermed bedre medicineringsstrategi. Hristou har endnu ikke testet opfindelsen klinisk, men arbejder allerede på aftaler med østrigske plejehjem.
Overflader, der renser sig selv i 48 timer
Corona-pandemien gjorde os alle hyperbevidste om bakterier på overflader. Men når man tørrer en flade af, vender bakterierne tilbage inden længe – efter en hosten, en berøring, eller hvad der ellers skal til.
De israelske forskere Yair Golan og Sagi Appelbaum har udviklet et selvdesinficerende lag, der holder bakterier væk i op til 48 timer efter rengøring. »Vi har testet den på plastikoverflader. I fremtiden vil vi sikre, at den kan bruges på flere materialtyper og teste den på hospitaler, hvor rene overflader er afgørende,« siger Golan.
Teknologien kan udvikle sig til at være særlig værdifuld på steder som hospitaler og offentlige institutioner, hvor hygiejne er livsvigtig.
Hygiejnebind lavet af fisk skal redde miljøet
En tur til den svenske ø Smögen varStartskuddet for 18-årige Yishu Zhangs projekt. Overalt lå døde fisk, forureningsoffer. Det inspirerede hende til at udvikle et absorberende materiale fra fiskebiolymer – levende organismes polymerer, i modsætning til syntetisk plast.
Hun frysetørrede biopolymer fra fiskene og omdannede det gennem biologiske processer til et absorberende, lugtfrit materiale. Hendes mål er at få det bruges i hygiejnebind, bleer og plaster – varer, der typisk skyldes i plastik. Materialet nedbrydes langt hurtigere i naturen.
»Jeg ved, at materialet ikke er skadeligt. Fiskeskæl bruges allerede i kosmetikprodukter, som vi putter på huden. Jeg er bare bange for, at tanken om fiskeskæl vil afholde folk fra at bruge det,« siger Zhang.
AI, der hjælper uden at ødelægge selvstendighedsfølelsen
Mange bekymrer sig over, at AI-systemer gør elever mindre selvstændige. De franske udvikler Clément Arnaud Francis Bellet-Odent og Lucas Mario Karl Gerhardt har forsøgt at løse det.
De har lavet en app, der kører offline på elevens telefon og synkroniserer med elevens skema. I stedet for at trække fra hele internettet er AI-modellen trænet på gratis e-bøger og underviseres noter. Appen er allerede tilgængelig og har over 1.000 brugere i Frankrig.
»Eleverne kan lettere tænke sig frem til svarene med vores app end på andre AI-systemer til skolearbejde,« fortæller Gerhardt. Næste trin er at træne den til at virke i Tyskland og Danmark.
Menstruationscyklus forandrer ADHD-symptomer
De hollandske forskere Josefien Julia Van den Bergen og Adriana Suet Elisabeth Westendorp har selv ADHD. De opdagede et mønster: mange kvinder diagnosticeres først med ADHD i overgangsalderen – og begge var nysgerrige på hvorfor.
Deres undersøgelse viste, at kvinders ADHD-symptomer bliver markant værre i ugen før menstruation. »Vi har selv følt, at der ikke var forståelse for, at ADHD ser anderledes ud hos kvinder end hos mænd,« siger Westendorp.
»Ud fra vores resultater ville det give mening at øge medicindosis i ugen op til menstruation,« understreger Van den Bergen. Forskningen kan få betydning for, hvordan kvinder medicineres mod ADHD.
Træ og kulfiber skaber den næste generation racercykel
En cykel står midt på messen – hvilket kan forvirre, til man opdager tricket. De østrigske konstruktører Adrian Elias Müller og Vincenz Luis Sonderegger har bygget den af træ og carbon.
Racercykler er traditionelt lavet af carbon for at være lette og hurtige. Men Müllers og Sondereggers løsning – et trørør med carbon indeni – giver samme vægt, billigere produktion og lettere tilpasning til den enkelte rytter. En ekstra bonus: materialet er mere slidstærkt mod styrt.
Innovationen kan åbne cykelsporten for flere, hvis omkostningerne falder.
Ukrainsk flygtnings modstandsdygtighed afhænger af dedikation
Over fem millioner ukrainere er flygtet siden Ruslands invasion – næsten lige så mange som Schweiz har indbyggere. Schweiziske Mariia Palamarchuk har undersøgt, hvad der gør nogle flygtninge mere modstandsdygtige end andre i deres nye land.
»Når et træ brænder ned, kan det vokse frem igen – men ikke på samme måde som før. Det er sådan med flygtninge også. De river livet op med rod og starter forfra,« siger hun.
Hun sendte spørgeskemaer til ukrainsk-ukrainere i schweiziske onlinegrupper. Et fund stod klart: de flygtninge med størst modstandsdygtighed var præcis dem, der var mest dedikerede til at genopbygge livet fra nul. Hun mener, at sådan forskning er vigtig for, at modtagerland kan investere på de rigtige områder for integrationssucces.