Danske og internationale nyhedsmedier står over for en eksistentiel krise. Mens læsertallet styrtdykker på redaktionerne, sker det samme for annoncepriserne. Problemet har et navn: kunstig intelligens.
I New York Times’ retssag mod OpenAI og Microsoft fremgår det af sagsakterne, at ledende Microsoft-medarbejdere selv bruger ordet »doom loop« – en dødsspiral – til at beskrive situationen. Når læsere får deres svar fra AI-modeller som ChatGPT eller Googles AI Overviews, baseret på mediernes egen journalistik, forsvinder incitamentet til at besøge avissiderne. Færre besøgende betyder færre annoncer og mindre indtægt. Det betyder mindre penge til journalistik. Det betyder færre artikler værdt at læse. Og cirklen lukkes: AI-modellerne får færre kilder at træne på.
»Det er meget klart problematisk for etablerede publicister, det, der foregår nu. Jeg kan ikke sige det på anden måde,« siger Rasmus Kleis Nielsen, professor på Københavns Universitet og tidligere leder af Reuters Institute på Oxford.
Kulturminister Zenia Stampe har gjort det klart, at hun ser problemet som presserende. Hun vil arbejde på at sikre danske mediehuses overlevelse i en verden, hvor kunstig intelligens distribuerer indhold uden at dele indtægter med dem, der lavede det. Det handler ikke kun om økonomien på redaktionerne – det handler om grundlaget for det demokrati, Danmark bygger på.
Uden økonomisk rentabilitet har journalistiske ressourcer svært ved at eksistere. Uden journalistik falder kontrollen med magthaverne bort. Uden kontrol vokser muligheden for propaganda og misinformation. Det er den logik, som bag ved kulturministerens indsats.
Spørgsmålet nu er, hvad løsningen bliver. Kan medierne forhandle sig til at få betalt for deres indhold, når AI-virksomhederne bruger det? Skal der regulering til? Eller må medierne selv finde nye forretningsmodeller?
Det er ikke teoretisk. Det handler om, hvor oplyst det danske demokrati kan være i de kommende år.