Det hele begyndte lovende nok. Få uger efter at jeg monterede en Kiwibit Bird Feeder 2 Pro på haven, dukkede der snesevis af små, farverige fugle op. “Looks like Great Tit!” læste jeg på den første AI-styrede besked fra enheden. Jeg lo, som om voksenlivet snart ville rykke ind.
Dagene gik med at sidde foran min havekamera i 4K HDR-opløsning, hvor jeg beundrede de små titer der kom og snappede solsikkekerner. Jeg fordybede mig i Kiwibit-appen og lærte om deres trækmønstre, hvor de bygger rede, og hvad de spiser. Det var alt sammen idyllisk – helt til han dukkede op.
“Looks like Common Wood Pigeon!” annoncerede appen. Jeg så kun en grå klump der lagde sig over kameraet. Møgunger. Fat, udsendinger og totalt uden ærbødighed for det fotomodel-potentiale som de mindre fugle havde.
Jeg aktiverede apparatets “Nuisance Animal Alarm” – en funktion designet til at skræmme uønskede besøgende væk. Møgen kiggede rundt som om det var useriøst, men fortsatte sin bankfest i frøbunken. Femten minutter senere gik jeg selv ud og jog det væk.
Det var starten på en nedadgående spiral. Møgen – eller møgerne, hvem ved – flyttede ind. De satte sig fast i 30 minutter ad gangen, bankede deres hoveder mod kameraet med samme elegans som børn i æblevaldsspillet. Små mus dukkede under for at samle det som faldt ned. Jeg gav op. Fuglefoderautomaten blev demonteret og skubbet ind i et skab.
Jeg er ikke vred på Kiwibit. “Bird Feeder 2 Pro 4K AI Camera with Solar Panel (Lifetime AI Included)” var et fint produkt – mens det varede. Det er bare sådan det går når man monterer en elektronisk fuglekaffé: man kan ikke kontrollere hvem der dukker op til middagen.
Hvis du overvejer en smart fuglefoderautomat, anbefaler jeg at starte simpelt og billigt – uden AI. Du kan ikke sende en brugt fuglefoderautomat tilbage bare fordi den inviterer møgunger og mus til festmiddagen.